Revised Common Lectionary (Complementary)
146 Halleluja! Pris Herren, min Sjæl! 2 Jeg vil prise Herren hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever. 3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe! 4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag. 5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til Herren hans Gud, 6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed 7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! Herren løser de fangne, 8 Herren åbner de blindes Øjne, Herren rejser de bøjede, Herren elsker de retfærdige, 9 Herren vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget. 10 Herren er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!
27 Se, Herrens Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge, 28 hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund. 29 Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod Herrens Bjerg, mod Israels Klippe. 30 Herren lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slår ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl. 31 For Herrens Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han; 32 hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som Herren lader falde på Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det. 33 Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; Herrens Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.
2 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme. 2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting. 3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom? 4 Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse? 5 Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag, 6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger: 7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; 8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme. 9 Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers; 10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!
11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.