Revised Common Lectionary (Complementary)

36 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David.

² Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje; ³ thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham. ⁴ Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt; ⁵ på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke. ⁶ Herre, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne, ⁷ din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre, du frelser Folk og Fæ, ⁸ hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge; ⁹ de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm; ¹⁰ thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

¹¹ Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet. ¹² Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort. ¹³ Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

45 Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre. ² Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos Hus; ³ og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham. ⁴ Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til Ægypten; ⁵ men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv; ⁶ i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu skal der hverken pløjes eller høstes; ⁷ derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live. ⁸ Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten. ⁹ Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig ¹⁰ og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har; ¹¹ der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til Grunde! ¹² Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder; ¹³ og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min Fader herned." ¹⁴ Så faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin græd i hans Arme. ¹⁵ Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.

⁹ Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham, ¹⁰ og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus. ¹¹ Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde. ¹² Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang. ¹³ Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao. ¹⁴ Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle. ¹⁵ Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde, ¹⁶ og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.