Revised Common Lectionary (Complementary)
23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne 24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn; 25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med. 26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft; 27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand, 28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger; 29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
43 Herren sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf. 44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret. 45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf. 46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben. 47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken. 48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for Herren, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf. 49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."
50 Og Israeliterne gjorde, som Herren havde pålagt Moses og Aron. 51 På denne selv samme Dag førte Herren Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
13 Og Herren talede til Moses og sagde: 2 "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!"
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. 28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken! 29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet. 30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen. 31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte. 32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden. 33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre! 34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.