Revised Common Lectionary (Complementary)
42 Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!" 43 Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at spise! Thi så siger Herren: De skal spise og levne!" 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter Herrens Ord.
10 Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. 11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 14 Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede. 15 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid; 16 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. 17 Retfærdig er Herren på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. 18 Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.
14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, 15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, 16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; 17 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, 18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, 19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
20 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, 21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
6 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen. 2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge. 3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple. 4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær. 5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?" 6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre. 7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet." 8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?" 10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet. 11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde. 12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde." 13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad. 14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden." 15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen. 17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. 18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind. 19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes. 20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!" 21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.