Revised Common Lectionary (Complementary)
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
16 Herrens Ord kom til mig således 2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre på dette Sted. 3 Thi så siger Herren om de Sønner og Døtre, der fødes på dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land: 4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.
5 Thi så sigem Herren: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra Herren, både Nåde og Barmhjerlighed; 6 og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld, 7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder. 8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; 9 thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
10 Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: "Hvorfor udtaler Herren al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod Herren vor Gud?" 11 svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra Herren, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov; 12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig; 13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder både bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde.
7 Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efter den, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn. 8 Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær. 9 Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren står for Døren. 10 Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede på at lide ondt og være tålmodige. 11 Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såre medlidende og barmhjertig.
12 Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.