Revised Common Lectionary (Complementary)
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
8 Og du, Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige Slægt, men luk din Mund op og slug, hvad jeg her giver dig! "
9 Og jeg skuede, og se, en Hånd var udrakt imod mig, og i den lå en Bogrulle; 10 og han rullede den op for mig, - og der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.
3 Så sagde han til mig: "Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og gå så hen og tal til Israels Hus!" 2 Så åbnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen 3 og sagde til mig: "Menneskesøn! Lad din Bug fortære den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og den var sød som Honning i min Mund.
4 Så sagde han til mig: "Menneskesøn, gå til Israels Hus og tal mine Ord til dem! 5 Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Mål og tungt Mæle, 6 ikke til mange Hånde Folkeslag med dybt Mål og tungt Mæle, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de høre dig. 7 Men Israels Hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels Hus har hårde Pander og stive Hjerter. 8 Se, jeg gør dit Ansigt hårdt som deres Ansigter og din Pande hård som deres Pander; 9 som Diamant, hårdere end Flint gør jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt!" 10 Videre sagde han til mig: "Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og høre med dine Ører; 11 og gå så hen til dine landflygtige Landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre Herren! - hvad enten de så hører eller ej!"
16 Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule. 17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig. 18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig. 19 Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge. 20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet. 21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg. 22 Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også. 23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare. 24 Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet. 25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet; 26 ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre; 27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed; 28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne. 29 Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig? 30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed. 31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. 32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; 33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.