Revised Common Lectionary (Complementary)
107 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 2 Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd 3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande, 24 blev Vidne til Herrens Gerninger, hans Underværker i Dybet; 25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op; 26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod; 27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom; 28 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav; 30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte. 31 Lad dem takke Herren for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn, 32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
37 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted! 2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund! 3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender; 4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres. 5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej. 6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!" For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning. 8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler: 9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde. 10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel. 11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys; 12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord, 13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen, 26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes. 27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed. 28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."