Revised Common Lectionary (Complementary)
47 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud! 3 Thi Herren, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden. 4 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod; 5 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. - Sela. 6 Gud steg op under Jubel, Herren under Homets Klang. 7 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge; 8 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud. 9 Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde. 10 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!
15 Derpå steg Moses op på Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget, 16 og Herrens Herlighed nedlod sig på Sinaj Bjerg. Og Skyen indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag råbte Herren ud fra Skyen til Moses; 17 og medens Herrens Herlighed viste sig for Israeliternes Øjne som en fortærende Ild på Bjergets Top, 18 gik Moses ind i Skyen og steg op på Bjerget. Og Moses blev på Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
9 Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var på den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld. 10 Jeg henryktes i Ånden på Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høj Røst som af en Basun, der sagde: 11 Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea. 12 Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, så jeg syv Guldlysestager 13 og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iført en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte. 14 Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; 15 og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; 16 og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, når den skinner i sin Kraft. 17 Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han lagde sin højre Hånd på mig og sagde: 18 Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og jeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.