Revised Common Lectionary (Complementary)
98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. 2 Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; 3 han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. 4 Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; 5 lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, 6 råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! 7 Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, 8 Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe 9 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!
44 Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn. 45 Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel, 46 sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud; 47 thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem. 43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener; 44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener; 45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."