Revised Common Lectionary (Complementary)

²⁵ Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!" ²⁶ Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme; ²⁷ de ydmyge skal spise og mættes; hvo Herren søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt! ²⁸ Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn; ²⁹ thi Herrens er Riget, han er Folkenes Hersker. ³⁰ De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live. ³¹ Ham skal Efterkommeme tjene; om Herren skal tales til Slægten, der kommer;

¹¹ Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre Herren, da jeg sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord. ¹² Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for at søge Herrens Ord, men finder det ej. ¹³ Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd,

⁹ Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort. ¹⁰ På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft." ¹¹ Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster. ¹² Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder. ¹³ Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt. ¹⁴ Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem, ¹⁵ og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd; ¹⁶ thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn. ¹⁷ Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd. ¹⁸ Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde: ¹⁹ "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd." ²⁰ Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge. ²¹ Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. ²² Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig. ²³ Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke." ²⁴ Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig." ²⁵ Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.