Revised Common Lectionary (Complementary)
150 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving, 2 pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed; 3 pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer, 4 pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte, 5 pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler; 6 alt hvad der ånder, pris Herren! Halleluja!
9 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
9 Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde Ånder. 10 Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. 11 Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke. 12 Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en anden Skikkelse, medens de gik ud på Landet. 13 Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem troede de. 14 Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade til Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden. 15 Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangeliet for al Skabningen! 16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt. 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle de uddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger; 18 de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes."