Revised Common Lectionary (Complementary)

4 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

² Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

³ Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela. ⁴ Vid dog, at Herren er mig underfuldt god; når jeg påkalder Herren, hører han mig. ⁵ Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela. ⁶ Bring rette Ofre og stol på Herren!

⁷ Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys! ⁸ Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. ⁹ I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.

9 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk Byrd og var blevet Konge over kaldæernes Rige, ² i hans første Regeringsår lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mærke til det Åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens Ord til Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve År. ³ Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremføre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.

⁴ Og jeg bad til Herren min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud! ⁵ Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine Bud og Vedtægter ⁶ og hørte ikke på dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn til vore Konger, Fyrster og Fædre og til alt Folket i Landet. ⁷ Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig. ⁸ Herre, vi står med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og Fædre, fordi vi syndede imod dig. ⁹ Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi stod ham imod ¹⁰ og adlød ikke Herren vor Guds Røst, så vi fulgte hans Love, som han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne. ¹¹ Nej, hele Israel overtrådte din Lov og faldt fra, ulydige mod din Røst; så udøste den svorne Forbandelse, som står skrevet i Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham; ¹² og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de Herskere, som herskede over os, så han bragte en Ulykke over os så stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den Ulykke, som ramte Jerusalem. ¹³ Som skrevet står i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og vi stemte ikke Herren vor Gud til Mildhed ved at vende om fra vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed. ¹⁴ Derfor var Herren årvågen over Ulykken og bragte den over os; thi Herren vor Gud er retfærdig mod alle Skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans Røst.

¹⁵ Og nu, Herre vor Gud, du, som med stærk Hånd førte dit Folk ud af Ægypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag: Vi syndede og var gudløse! ¹⁶ Herre, lad dog efter alle dine Retfærdshandlinger din Vrede og Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved vore Synder og vore Fædres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk blevet til Spot for alle vore Naboer. ¹⁷ Så lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bøn og Begæring og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for din egen Skyld, o Herre! ¹⁸ Bøj dit Øre, min Gud, og hør, oplad dine Øjne og se Ødelæggelsen, som er overgået os, og Byen, dit Navn er nævnet over; thi ikke i Tillid til vore Retfærdshandlinger fremfører vi vor Begæring for dit Åsyn, men i Tillid til din store Barmhjertighed. ¹⁹ Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån Øre og grib uden Tøven ind for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nævnet over din By og dit Folk!"

¹⁸ Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antikrist kommer, således ere nu mange Antikrister fremtrådte; deraf kende vi, at det er den sidste Time. ¹⁹ De ere udgåede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for at det skulde blive åbenbart, at de ikke alle ere af os. ²⁰ Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt. ²¹ Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden. ²² Hvem er Løgneren uden den, som nægter, at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen. ²³ Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, som bekender Sønnen, har også Faderen. ²⁴ Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også I blive i Sønnen og i Faderen. ²⁵ Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evige Liv.