Revised Common Lectionary (Complementary)

⁹ Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. ¹⁰ Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! ¹¹ Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. ¹² Lovet være du, Herre, lær mig dine Vedtægter! ¹³ Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. ¹⁴ Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. ¹⁵ Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. ¹⁶ I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

2 På den een og tyvende Dag i den syvende Måned kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj således: ² Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Søn, til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til Resten af Folket således: ³ Er der nogen tilbage iblandt eder af dem, der har set dette Hus i dets fordums Herlighed? Hvorledes tykkes det eder da nu? Er det ikke som intet i eders Øjne? ⁴ Dog vær kun trøstig, Zerubbabel, lyder det fra Herren, vær kun trøstig, du Ypperstepræst Josua, Jozadaks Søn, vær kun trøstigt, alt Folket i Landet, lyder det fra Herren. Arbejd kun, thi jeg er med eder, lyder det fra Hærskarers Herre, ⁵ og min Ånd bliver iblandt eder med den Pagt, jeg sluttede med eder, da I drog bort fra Ægypten; frygt ikke! ⁶ Thi så sigerHærskarers Herre: Endnu en Gang om en liden Stund vil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og tørt Land, og jeg vil ryste alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jeg fylder dette Hus med Herlighed, siger Hærskarers Herre. ⁸ Mit er Sølvet, og mit er Guldet, lyder det fra Hærskarers Herre. ⁹ Dette Hus's kommende Herlighed bliver større end den tidligere, siger Hærskarers Herre, og på dette Sted vil jeg give Fred, lyder det fra Hærskarers Herre.

²⁰ Og Herrens Ord kom for anden Gang til Haggaj på den fire og tyvende bag i Måneden således: ²¹ Sig til Judas Statholder Zerubbabel: Jeg ryster Himmelen og Jorden ²² og omstyrter Kongernes Troner, tilintetgør Hedningerigernes Styrke og vælter Stridsvognene med deres Førere, og Heste og Ryttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens Sværd. ²³ På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, tager jeg dig, min Tjener Zerubbabel, Sjealtiels Søn. lyder det fra Herren, og gør dig til en Seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra Hærskarers Herre.

³⁴ Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?" ³⁵ Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen. ³⁶ Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

³⁷ Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham, ³⁸ for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?" ³⁹ Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt: ⁴⁰ "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem." ⁴¹ Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham. ⁴² Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen; ⁴³ thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære. ⁴⁴ Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig, ⁴⁵ og den, som ser mig, ser den, som sendte mig. ⁴⁶ Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket. ⁴⁷ Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden. ⁴⁸ Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag. ⁴⁹ Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. ⁵⁰ Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."