Revised Common Lectionary (Complementary)
31 Se, Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus, 32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren; 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. 34 Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend Herren!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.
51 Til Sangmesteren. En Salme af David, 2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, 4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! 5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje. 6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer. 7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. 8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet. 9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; 10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; 11 skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; 12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Lovet være du, Herre, lær mig dine Vedtægter! 13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag," 6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," 7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst, 8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led, 9 og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, 10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
20 Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden. 21 Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus." 22 Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. 23 Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres. 24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt. 25 Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. 26 Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære. 27 Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time. 28 Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det." 29 Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham." 30 Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld. 31 Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud, 32 og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." 33 Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.