Revised Common Lectionary (Complementary)
84 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! 3 Af Længsel efter Herrens Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! 4 Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers Herre, min Konge og Gud! 5 Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. 6 Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! 7 Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. 8 Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. 9 Hør min Bøn, o Herre, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. 10 Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! 11 Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. 12 Thi Gud Herren er Sol og Skjold, Herren giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. 13 Hærskarers Herre, salig er den, der stoler på dig!
29 Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Zekarja. 2 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ganske som hans Fader David.
3 I sit første Regeringsårs første Måned lod han Herrens Hus's Porte åbne og sætte i Stand. 4 Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på den åbne Plads mod Øst 5 og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud af Helligdommen. 6 Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i Herren vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra Herrens Bolig og vendte den Ryggen; 7 de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændte ikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre i Helligdommen. 8 Derfor kom Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne. 9 Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre og Hustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld. 10 Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med Herren, Israels Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os. 11 Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder har Herren udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til at være hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"
16 Og Præsterne gik ind i det indre af HerrenS Hus for at rense det, og alt det urene, de fandt i Herrens Tempel, bragte de ud i Herrens Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal. 17 På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, og på den ottende Dag i Måneden var de kommet til Herrens Forhal; så helligede de Herrens Hus i otte Dage, og på den sekstende Dag i den første Måned var de færdige. 18 Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset hele Herrens Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hører dertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil; 19 og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, da han var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, de står nu foran Herrens Alter!"
23 Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse. 24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os; 25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmed Blod; 26 ellers havde han måttet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom, 28 således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.