Revised Common Lectionary (Complementary)
105 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! 2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; 3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren; 4 spørg efter Herren og hans magt, søg bestandig hans Åsyn; 5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, 6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! 7 Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; 8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, 9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled 38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen. 42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener; 43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel; 44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje. 45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
21 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, 2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham. 3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak; 4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. 5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham. 6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig." 7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8 men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. 9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre". 10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger. 11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon, 12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".