Revised Common Lectionary (Complementary)
6 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.
2 Herre, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme, 3 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre! 4 Såre skælver min Sjæl; o Herre, hvor længe endnu? 5 Vend tilbage, Herre, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld! 6 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? 7 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng; 8 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
9 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi Herren har hørt min Gråd, 10 Herren har hørt min Tryglen, min Bøn tager Herren imod. 11 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig: 17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter. 18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel. 19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske. 20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke; 21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd. 22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig; 23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles. 24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under? 25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld? 26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom; 27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig; 28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber; 29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle. 30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede; 31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum. 47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær. 48 Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro." 49 Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør." 50 Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 51 Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. 52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham." 53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus. 54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.