Revised Common Lectionary (Complementary)

86 Bøj dit Øre, Herre, og svar mig, thi jeg er arm og fattig! ² Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig! ³ Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem. ⁴ Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl; ⁵ thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig. ⁶ Lyt til min Bøn, o Herre, lån Øre til min tryglende Røst! ⁷ På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig. ⁸ Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger. ⁹ Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn. ¹⁰ Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud. ¹¹ Lær mig, Herre, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn. ¹² Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn; ¹³ thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. ¹⁴ Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje. ¹⁵ Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed. ¹⁶ Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn! ¹⁷ Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o Herre, hjælper og trøster mig!

16 Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde en Ægyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar; ² og Saraj sagde til Abram: "Herren har jo nægtet mig Børn; gå derfor ind til min Trælkvinde, måske kan jeg få en Søn ved hende!" Og Abram adlød Saraj. ³ Så tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, efter at Abram havde boet ti År i Kana'ans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru; ⁴ og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun så, at hun var frugtsommelig, lod hun hånt om sin Herskerinde. ⁵ Da sagde Saraj til Abram: "Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; Herren være Dommer mellem mig og dig!" ⁶ Abram svarede Saraj: "Din Trældkvinde er i din Hånd, gør med hende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, så hun flygtede for hende.

⁷ Men Herrens Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden på Vejen til Sjur; ⁸ og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, og hvor går du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!" ⁹ Da sagde Herrens Engel til hende: "Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!" ¹⁰ Og Herrens Engel sagde til hende: "Jeg vil gøre dit Afkom så talrigt, at det ikke kan tælles." ¹¹ Og Herrens Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og du skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael, thi Herren har hørt, hvad du har lidt; ¹² og han skal blive et Menneske Vildæsel, hvis Hånd er mod alle, og alles Hånd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frænder!" ¹³ Så gav hun Herren, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?" ¹⁴ Derfor kaldte man Brønden Be'erlahajro'i; den ligger mellem Kadesj og Bered.

¹⁵ Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem. ¹⁶ Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til. ¹⁷ Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."