Revised Common Lectionary (Complementary)
148 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! 2 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, 3 pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, 4 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! 5 De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; 6 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! 7 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, 8 Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, 9 I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, 10 I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, 11 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, 12 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! 13 De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. 14 Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!
15 Så siger Herren: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte. 16 Så siger Herren: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fra Tårer, thi derer Løn fordin Møje,lyder det fra Herren; fra Fjendeland vender de hjem; 17 og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra Herren, Børn vender hjem til deres Land.
13 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." 14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten. 15 Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."
16 Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise. 17 Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: 18 "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."