Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 9:1-14

Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.

Jeg vil takke Herren af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere, glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste, fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn. Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer. Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt. Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

Men Herren troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom, skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret. 10 Herren blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider; 11 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, Herre. 12 Lovsyng Herren, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort! 13 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb: 14 "Herre, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

Zakarias 2:1-5

Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og Jerusalem." Så lod Herren mig se fire Smede. Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de Horn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nu kommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jorden på de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for at sprede det."

Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Målesnor i Hånden.

Zakarias 5:1-4

Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle. Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred." Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri. Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers Herre, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."

1 Tessalonikerne 5:12-18

12 Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder, 13 og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre! 14 Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle! 15 Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, både imod hverandre og imod alle. 16 Værer altid glade, 17 beder uafladelig, 18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.