Revised Common Lectionary (Complementary)
5 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj. 2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttårn deri og huggede også en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle. 3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingård! 4 Hvad mer var at gøre ved Vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle? 5 Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingård: Nedrive dens Hegn, så den ædes op, nedbryde dens Mur, så den trampes ned! 6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Påbud om ikke at sende den Regn. 7 Thi Hærskarers Herres Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der kom Letfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!
7 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. 8 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
9 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; 10 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; 11 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; 12 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. 13 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? 14 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
15 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
4 endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet, kan jeg det mere. 5 Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer, 6 i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter Loven udadlelig. 7 Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet for Tab; 8 ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde Kristus 9 og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag af Troen, 10 for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død, 11 om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det, efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus. 13 Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det. 14 Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands. 34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter. 35 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de. 36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem. 37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn. 38 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv! 39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. 40 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?" 41 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid." 42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne. 43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter. 44 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse." 45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem. 46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.