Revised Common Lectionary (Complementary)

106 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! ² Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? ³ Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! ⁴ Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse, ⁵ at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

⁶ Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst. ⁷ Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav. ⁸ Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; ⁹ han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; ¹⁰ han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; ¹¹ Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; ¹² da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

27 Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!" ² Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer ³ tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt; ⁴ lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

⁵ Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader, ⁶ sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau: ⁷ Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for Herrens Åsyn før min Død. ⁸ Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig: ⁹ Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag; ¹⁰ bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!" ¹¹ Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat; ¹² sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!" ¹³ Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!" ¹⁴ Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag. ¹⁵ Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på; ¹⁶ Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals, ¹⁷ og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

¹⁸ Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?" ¹⁹ Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!" ²⁰ Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, Herren din Gud sendte mig det i Møde!" ²¹ Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!" ²² Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!" ²³ Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham. ²⁴ Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!" ²⁵ Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak. ²⁶ Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!" ²⁷ Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, Herren har velsignet! ²⁸ Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod! ²⁹ Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"

16 Men jeg anbefaler eder Føbe, vor Søster, som er Tjenerinde ved Menighed i Kenkreæ, ² for at I må modtage hende i Herren, som det sømmer sig de hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun måtte trænge til eder; thi også hun har været en Hjælperske for mange og for mig selv med. ³ Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus, ⁴ som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men også alle Hedningernes Menigheder; ⁵ og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epænetus, min elskede, som er Asiens Førstegrøde for Kristus. ⁶ Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder. ⁷ Hilser Andronikus og Junias, mine Frænder og mine medfangne, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have været i Kristus før mig. ⁸ Hilser Ampliatus, min elskede i Herren! ⁹ Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min elskede! ¹⁰ Hilser Apelles, den prøvede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus. ¹¹ Hilser Herodion, min Frænde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som ere i Herren. ¹² Hilser Tryfæna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren. ¹³ Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder! ¹⁴ Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brødrene hos dem! ¹⁵ Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Søster og Olympas og alle de hellige hos dem! ¹⁶ Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder hilse eder!