Revised Common Lectionary (Complementary)
18 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David, som sang Herren denne Sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Herre, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke! 3 Herre, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; 22 thi jeg holdt mig til Herrens Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud 23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. 25 Herren lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Ja, min Lampe lader du lyse, Herre, min Gud opklarer mit Mørke. 30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er Herrens Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ja, hvem er Gud uden Herren, hvem er en Klippe uden vor Gud,
14 Hør derfor Herrens Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk! 15 Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;" 16 derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke. 17 Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort. 18 Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden, 19 jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet. 20 Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt. 21 Thi som på Perazims Bjerg vil Herren stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk. 22 Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers Herre.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, 7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords. 8 Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde? 9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige." 10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. 11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. 12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. 13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."