Revised Common Lectionary (Complementary)

78 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; ² jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, ³ hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; ⁴ vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om Herrens Ære og Vælde og Underne, som han har gjort. ⁵ Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide, ⁶ at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom, ⁷ så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud, ⁸ ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

¹⁷ Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen; ¹⁸ de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten, ¹⁹ de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken? ²⁰ Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?" ²¹ Det hørte Herren, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel, ²² fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse. ²³ Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne ²⁴ og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn; ²⁵ Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med. ²⁶ Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft; ²⁷ Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand, ²⁸ lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger; ²⁹ Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

26 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri, ² skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn. ³ Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du sige til ham: "Jeg vidner i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, Herren tilsvor vore Fædre at ville give os." ⁴ Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran Herren din Guds Alter. ⁵ Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. ⁶ Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; ⁷ da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; ⁸ og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; ⁹ og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn ¹¹ og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

¹² Når du det tredje År, Tiendeåret, er færdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken den, så de kan spise sig mætte inden dine Porte, ¹³ da skal du sige for Herren din Guds Åsyn: "Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har også givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine Bud og intet glemt. ¹⁴ Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds Røst, jeg har handlet nøje efter dit Bud. ¹⁵ Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"

³⁷ Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?" ³⁸ Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave. ³⁹ Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde." ⁴⁰ Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!" ⁴¹ De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

⁴² Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne. ⁴³ Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene. ⁴⁴ Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles. ⁴⁵ Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til. ⁴⁶ Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, ⁴⁷ idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.