Revised Common Lectionary (Complementary)

⁸ Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed. ⁹ God er Herren mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker. ¹⁰ Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. ¹¹ De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde ¹² for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. ¹³ Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). ¹⁴ Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

1 I den ottende Måned i Darius's andet Regeringsår kom Herrens Ord til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således: ² Herren var fuld af Harme imod eders Fædre. ³ Men sig til dem: Så siger Hærskarers Herre: Vend om til mig, lyder det fra Hærskarers Herre, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers Herre. ⁴ Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte således: Så siger Hærskarers Herre: Vend om fra eders onde Veje og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder det fra Herren. ⁵ Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt? ⁶ Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne, nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som Hærskarers Herre havde sat sig for at gøre imod os for vore Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."

7 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever? ² Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov. ³ Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands. ⁴ Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud. ⁵ Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden, ⁶ Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.