Revised Common Lectionary (Complementary)
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Lovet være du, Herre, lær mig dine Vedtægter! 13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
2 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, 2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, 3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, 4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, 5 da nemmer du Herrens Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. 6 Thi Herren, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. 7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, 8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. 9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. 10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; 11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - 12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - 13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. 14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, 15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
19 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan. 2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?" 4 Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde 5 og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød? 6 Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille." 7 De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?" 8 Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således. 9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor." 10 Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig." 11 Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet: 12 Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"