Revised Common Lectionary (Complementary)

38 En Salme af David. Lehazkir.

² Herre, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! ³ Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig. ⁴ Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; ⁵ thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. ⁶ Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet; ⁷ jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. ⁸ Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop, ⁹ jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde. ¹⁰ Herre, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig; ¹¹ mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

¹² For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert; ¹³ de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig. ¹⁴ Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund, ¹⁵ som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. ¹⁶ Thi til dig står mit Håb, o Herre, du vil bønhøre, Herre min Gud, ¹⁷ når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" ¹⁸ Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; ¹⁹ thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd. ²⁰ Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, ²¹ som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. ²² Herre, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, ²³ il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

5 Herre, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel! ² Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse. ³ Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre. ⁴ Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde. ⁵ Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile. ⁶ Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød. ⁷ Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld. ⁸ Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem. ⁹ Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd. ¹⁰ Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. ¹¹ De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. ¹² Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle. ¹³ Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge. ¹⁴ De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg. ¹⁵ Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. ¹⁶ Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

¹⁷ Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: ¹⁸ For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der. ¹⁹ Du, Herre, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone. ²⁰ Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? ²¹ Omvend os, Herre, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum! ²² Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

¹⁹ Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså. ²⁰ Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder. ²¹ Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil. ²² Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen, ²³ for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham. ²⁴ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. ²⁵ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve. ²⁶ Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv. ²⁷ Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn. ²⁸ Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst, ²⁹ og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.