Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁸ Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage! ¹⁹ Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land; ²⁰ de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk. ²¹ Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

²² Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig; ²³ du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse; ²⁴ du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde. ²⁵ Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

41 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser Herren på Ulykkens Dag; ³ Herren vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. ⁴ På Sottesengen står Herren ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

⁵ Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! ⁶ Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" ⁷ Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. ⁸ Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: ⁹ "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" ¹⁰ Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. ¹¹ Men du, o Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. ¹² Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. ¹³ Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

¹⁴ Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

¹⁸ Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej. ¹⁹ Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham. ²⁰ Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os. ²¹ Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud, ²² som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.

2 Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. ² Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem. ³ Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire. ⁴ Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå. ⁵ Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte." ⁶ Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter: ⁷ "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" ⁸ Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter? ⁹ Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå? ¹⁰ Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne: ¹¹ "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!" ¹² Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."