Revised Common Lectionary (Complementary)

41 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser Herren på Ulykkens Dag; ³ Herren vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. ⁴ På Sottesengen står Herren ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

⁵ Så siger jeg da: Vær mig nådig, Herre, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! ⁶ Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" ⁷ Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. ⁸ Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: ⁹ "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" ¹⁰ Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. ¹¹ Men du, o Herre, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. ¹² Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. ¹³ Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

¹⁴ Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

¹² Da lod Herren sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til ham: "Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til Offersted. ¹³ Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest i mit Folk, ¹⁴ og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land, ¹⁵ Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted. ¹⁶ Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage. ¹⁷ Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David, så du gør alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine Anordninger og Lovbud, ¹⁸ så vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel. ¹⁹ Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud, som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede Guder og tilbeder dem, ²⁰ så vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk, ²¹ og dette Hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slået af Rædsel. Og når man siger: Hvorfor har Herren handlet således mod dette Land og dette Hus? ²² skal der svares: Fordi de forlod Herren, deres Fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne Elendighed over dem!"

² Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.

³ Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden. ⁴ Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden. ⁵ Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for femmede, ⁶ hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud værdigt. ⁷ Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne. ⁸ Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.