Revised Common Lectionary (Complementary)
Om at sætte sin lid til Herren
146 Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3 Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4 De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5 Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6 Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7 Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8 og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9 Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
Regler for sabbatåret
15 Hvert syvende år skal I eftergive al gæld. 2-3 Enhver kreditor skal annullere gældsbeviset og eftergive den landsmand, som måtte skylde ham noget, men ikke den fremmede iblandt jer, for i det år løser Herren alle israelitter fra deres gældsforpligtelser. 4-5 Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. 6 Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen.
7 Når I er kommet ind i landet, og nogen iblandt jer er fattig, må I ikke lukke hjertet og nægte at hjælpe de fattige. 8 Nej, I skal låne dem, hvad de har brug for. 9 Pas på, at I ikke afslår at låne nogen noget, blot fordi eftergivelsesåret nærmer sig. Gør I det, vil Herren høre de fattiges råb og betragte jeres afslag som en synd. 10 Nej, I skal låne de fattige, hvad de har brug for uden at beklage jer. Så vil Herren jeres Gud velsigne jeres arbejde og jeres ejendom. 11 Der vil altid være nogle, som er fattige iblandt jer. Derfor er denne befaling nødvendig. Del gavmildt ud til jeres landsmænd i nød.
15 Formålet med, at Kristus formidlede en ny pagt, var, at han gennem sin død kunne skabe forsoning for alle de synder, der blev begået under den gamle pagt, så de mennesker, Gud kalder på, kan få opfyldt det løfte om evige velsignelser, som Gud havde givet. 16-17 For det er med pagten som med et testamente: Det kan først træde i kraft, når den, som har oprettet det, er død.
18 Således kunne den første pagt heller ikke træde i kraft uden blodsudgydelse. 19 Dengang Moses havde oplæst alle lovreglerne for hele folket, tog han blodet fra de slagtede tyrekalve og gedebukke, blandede det med vand og stænkede det både på lovbogen og på hele folket.[a] Til bestænkningen brugte han grene fra isopbuske og skarlagenrød uld. 20 Derefter sagde han: „Dette blod besegler den pagt, som Gud har befalet jer at overholde.” 21 På samme måde stænkede han blod på åbenbaringsteltet og på alle de redskaber, der blev brugt af præsterne. 22 Stort set alt under den gamle pagts forordninger blev renset ved, at der blev stænket blod på det, og uden blodsudgydelse var ingen tilgivelse mulig.
23 Derfor var det nødvendigt, at den jordiske helligdom, som er et billede på den himmelske helligdom, blev renset med blodet fra offerdyrene. Men den virkelige, åndelige helligdom i Himlen krævede et andet og stærkere offer. 24 Kristus gik ikke ind i den helligdom, som er bygget af mennesker, og som er et billede på den himmelske helligdom. Nej, han gik ind i selve Himlen og kan nu træde frem for Guds ansigt på vores vegne.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.