Revised Common Lectionary (Complementary)

At adlyde Herren giver velsignelse

⁶ En gang, mens Josias var konge i Sydriget, sagde Herren til mig:

„Jeremias, har du tænkt over Nordrigets opførsel? Israel er som en utro kvinde, der udnytter enhver anledning til at sprede ben for sine elskere på højene og under de grønne træer. ⁷ Jeg troede, at hun ville komme til fornuft og vende tilbage til mig. Men hun kom ikke, og det så hendes troløse søster, Juda. ⁸ Hun så også, at jeg gav Israel et skilsmissebrev og sendte hende væk på grund af hendes utroskab. Men Juda tog ikke ved lære af det. Hun fulgte blot Israels eksempel og gav sig hen til afguderne. ⁹ Hun kunne ikke se noget problem i at dyrke guder af træ og sten, og derved gjorde hun hele landet urent. ¹⁰ Hendes omvendelse var overfladisk, for hun angrede ikke af hjertet sin opførsel. ¹¹ Derfor er Judas utroskab endnu værre end Israels.”

¹² Derefter befalede Herren, at jeg skulle vende mig mod nord og råbe: „Omvend dig Israel, mit utro folk, for jeg er barmhjertig og ønsker ikke at være vred på jer. ¹³ Erkend jeres skyld og indrøm, at I har gjort oprør imod mig, Herren, jeres Gud, at I har været mig utro med afguderne under alle de grønne træer. I har nægtet at gøre, hvad jeg bad jer om. ¹⁴ Kom tilbage til mig, mit oprørske folk, for jeg er Herren, jeres Gud. Jeg vil føre jer tilbage til Zion, den ene gruppe efter den anden.

Om ægteskabsbrud og skilsmisse^(A)

²⁷ I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’^{[a] 28} Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. ²⁹ Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. ³⁰ Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.

³¹ I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.^{[b] 32} Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,^[c] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.

Om at sværge

³³ Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’^{[d] 34} Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. ³⁵ Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. ³⁶ Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.