Revised Common Lectionary (Complementary)
En bøn om hjælp i lidelse
38 En sang af David og en bøn til Herren om nåde.
2 Herre, straf mig ikke i vrede,
irettesæt mig ikke i harme.
3 Dine pile sidder dybt i mig,
din straffende hånd hviler tungt på mig.
4 Min krop sygner hen på grund af din vrede,
mit helbred er nedbrudt som følge af synd.
5 Min skyld vokser mig over hovedet,
min syndebyrde er ikke til at bære.
6 Mine sår er betændte og stinker
på grund af min tåbelige synd.
7 Jeg er nedtrykt og meget bedrøvet,
dagen igennem sørger jeg dybt.
8 Det føles som ild i mit indre,
hele min krop er syg af feber.
9 Jeg er lamslået og knust,
stønner i fortvivlelse og smerte.
10 Herre, du ved, hvad jeg længes efter!
Du hører alle mine suk.
11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte,
mine øjne har mistet deres glans.
12 Min lidelse holder slægt og venner borte,
mine kære holder sig på afstand.
13 Mine fjender stiller fælder for mig,
de, som ønsker mig død, lægger onde planer.
De har altid kun forræderi i tanke.
14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre,
som en stum, der ikke kan tale.
15 Jeg lader, som om jeg ikke hører,
undlader at svare på spørgsmål.
16 Jeg venter på, at du gør noget, Herre.
Jeg længes efter at få et svar, min Gud.
17 Lad ikke mine fjender hovere over min tilstand,
eller glæde sig over at se mig falde.
18 Jeg er på randen af et sammenbrud,
jeg lider af konstante smerter.
19 Men jeg vil bekende min synd
og angre det onde, jeg har gjort.
20 Mange er imod mig uden årsag,
mange hader mig uden grund.
21 De gengælder godt med ondt.
De er imod mig, fordi jeg ønsker at gøre det gode.
22 Herre, lad mig ikke i stikken,
hold dig ikke borte fra mig.
23 Skynd dig at gribe ind,
hjælp mig, min Herre og Frelser!
De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse
5 Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.
Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.
2 Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,
udlændinge overtog vores ejendom.
3 Vi er forældreløse, vore fædre er døde,
og vore mødre sidder tilbage som enker.
4 Selv vandet, vi drikker, må vi købe,
og vi betaler for brændsel i dyre domme.
5 Vi træller under vore fjenders tyranni,
vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.
6 Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien
for at have mad at spise.
7 Vore forfædre syndede, men nu er de døde,
så det er os, der må bære straffen.
8 Et slavefolk er blevet herrer over os,
og der er ingen til at redde os.
9 Vi må hente vores føde langvejsfra
og risikere at blive overfaldet på vejen.
10 Vores hud er blevet mørk af solen,
og sulten brænder i os.
11 I Jerusalem voldtager de vore kvinder,
og vore unge piger krænkes i Judas byer.
12 Vore ledere henrettede de ved hængning,
gamle folk viste de ikke medynk.
13 Vore unge mænd må nu trække kværnen,
vore drenge segner under byrder af brænde.
14 De gamle forsvandt fra byens torve,
de unges muntre musik er forstummet.
15 Vi har alle mistet vores livsglæde,
den lystige dans er afløst af sorg.
16 Vi har intet mere at være stolte af.
Vi har syndet og har det elendigt.
17 Vore hjerter er fyldt med sorg,
vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.
18 Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,
nu strejfer sjakaler om i ruinerne.
19 Herre, du er dog for evigt den samme.
Dit herredømme varer fra slægt til slægt.
20 Vil du for evigt glemme os?
Hvor længe skal vi vente på din frelse?
21 Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.
Giv os en ny chance, så alt bliver som før.
22 Eller har du fuldstændig forkastet os?
Er din vrede som en bundløs afgrund?
Sønnens fuldmagt til at give evigt liv eller dømme de onde
19 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Sønnen kan intet gøre af sig selv. Han gør kun det, han ser sin Far gøre. Hvad Faderen gør, det gør Sønnen også. 20 For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør. Og han vil vise ham endnu større undere end den mands helbredelse, og I vil komme til at undre jer. 21 Ligesom Faderen opvækker mennesker fra de døde og giver dem nyt liv, sådan giver også Sønnen nyt liv til hvem, han vil. 22 Faderen vil ikke selv dømme nogen, men han har overgivet al domsafsigelse til Sønnen, 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Hvis de ikke ærer Sønnen, som Faderen har sendt, ærer de heller ikke Faderen.
24 Det siger jeg jer: De, der tager imod mit budskab og tror på Gud, som sendte mig, de har det evige liv og bliver ikke stillet for domstolen. De er allerede blevet overflyttet fra døden til livet.
25 Det siger jeg jer: Den tid kommer—ja, den er her allerede—da de døde skal høre Guds Søns røst og leve. 26 Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv. 27 Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen.[a]
28-29 I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.