Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁸ Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. ¹⁹ For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. ²⁰ De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. ²¹ Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

²² Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. ²³ I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. ²⁴ Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

²⁵ Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem.

Bøn under sygdom

41 Til korlederen: En sang af David.

¹⁸ Slet ikke! Jeg mener, hvad jeg siger, og Gud er trofast, han vil hjælpe mig til at opfylde mit løfte om at besøge jer. ¹⁹ Jesus Kristus, Guds Søn, som Timoteus, Silvanus og jeg har forkyndt for jer, sagde jo heller ikke ja til noget uden at gøre det. Og gennem Jesus har Gud sagt sit ja til verden, ²⁰ for alt, hvad Gud har lovet, bliver opfyldt gennem Jesus.

Derfor har vi også sagt ja til Gud, og nu lever vi til hans ære. ²¹ Det er jo ham, der har udrustet os med sin Ånd, og det er ham, der arbejder på at grundfæste både jer og os i Kristus. ²² Han har givet os Helligånden i vores hjerter som en forsmag på den herlighed, der venter os, og som et tegn på, at vi tilhører ham.

Jesus viser sin magt til at tilgive synder^(A)

2 Nogle dage senere kom Jesus igen til Kapernaum, og det blev hurtigt kendt over hele byen, at han var ankommet. ² Det varede ikke længe, før der kom så mange mennesker til det hus, hvor han var, at folk stod langt ud på gaden for om muligt at høre, hvad han havde at sige. ³ Fire mænd kom gående derhen med en lam mand på en båre. ⁴ Da de ikke kunne komme ind til Jesus på grund af mængden af mennesker, gik de op ad trappen til husets flade tag. De fjernede et stykke af taget og firede så båren med den syge mand ned lige foran ham. ⁵ Da Jesus så den tro, som disse mænd havde vist, sagde han til den lamme mand: „Min ven, dine synder er dig tilgivet!”

⁶ Nogle af de skriftlærde, som sad der, tænkte ved sig selv: ⁷ „Hvad bilder han sig ind? Det er da en hån imod Gud! Kun Gud kan tilgive synder.”^{[a] 8} Jesus var i sin ånd klar over, hvad de tænkte, og han sagde til dem: „Hvorfor tænker I sådan? ⁹ Hvad er lettest at sige til den lamme mand her: ‚Dine synder er tilgivet,’ eller: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå på dine ben’? ¹⁰ Lad mig nu vise jer, at Menneskesønnen^[b] har magt på jorden til at tilgive synder.” ¹¹ Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: „Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!” ¹² Manden rejste sig, tog sin båre og gik sin vej for øjnene af de forbløffede tilskuere, som straks gav sig til at lovprise Gud for det under, der var sket. „Vi har aldrig set noget lignende!” udbrød de begejstret.