Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 145:8-9

Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
    du er tålmodig og utrolig trofast.
Jeg ved, at du er god mod alle,
    barmhjertig mod alle dine skabninger.

Salme 145:14-21

14 På livets vej kan vi synke i knæ,
    men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
    vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
    er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
    dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
    som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
    vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
    men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
    måtte alt levende lovsynge dig for evigt.

Esajas 44:1-5

44 Israel, min udvalgte tjener, lyt til mig! Jeg, Herren, vil komme dig til hjælp, jeg som skabte dig og hjalp dig fra barnsben af.

Vær ikke bange, min tjener! Mist ikke modet, min udvalgte! For jeg vil udgyde strømme af vand over den tørstige jord. Jeg vil udgyde min Ånd over dine efterkommere og velsigne dem, så de trives som det frodigste græs, som piletræer ved flodens bred. ‚Jeg tilhører Herren,’ siger en. ‚Jeg er af Jakobs slægt,’ siger en anden. En skriver i sin hånd: ‚Jeg er Herrens’. Og navnet ‚Israel’ bliver et hædersnavn.

Matthæus 7:7-11

Om at få som svar på bøn(A)

Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på. Hvis et barn beder sine forældre om et stykke brød, så får det vel ikke en sten?[a] 10 Eller hvis barnet beder om en fisk, så får det vel ikke en slange? 11 Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, skulle så ikke jeres himmelske Far give gode gaver til dem, der beder ham om det?

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.