Old/New Testament
97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! 2 Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; 3 Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. 4 Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; 5 Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; 6 Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. 7 Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. 8 Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! 9 Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! 10 I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; 11 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. 12 I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!
98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. 2 Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; 3 han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. 4 Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; 5 lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, 6 råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! 7 Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, 8 Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe 9 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!
99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! 2 Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; 3 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! 4 Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. 5 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! 6 Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; 7 i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; 8 Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. 9 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!
16 Men jeg anbefaler eder Føbe, vor Søster, som er Tjenerinde ved Menighed i Kenkreæ, 2 for at I må modtage hende i Herren, som det sømmer sig de hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun måtte trænge til eder; thi også hun har været en Hjælperske for mange og for mig selv med. 3 Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus, 4 som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke alene jeg takker, men også alle Hedningernes Menigheder; 5 og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epænetus, min elskede, som er Asiens Førstegrøde for Kristus. 6 Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder. 7 Hilser Andronikus og Junias, mine Frænder og mine medfangne, som jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have været i Kristus før mig. 8 Hilser Ampliatus, min elskede i Herren! 9 Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min elskede! 10 Hilser Apelles, den prøvede i Kristus. Hilser dem, som ere af Aristobulus's Hus. 11 Hilser Herodion, min Frænde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som ere i Herren. 12 Hilser Tryfæna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis, den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren. 13 Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder! 14 Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brødrene hos dem! 15 Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Søster og Olympas og alle de hellige hos dem! 16 Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder hilse eder!
17 Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt på dem, som volde Splittelseme og Forargelseme tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem! 18 Thi sådanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og ved søde Ord og skøn Tale forføre de troskyldiges Hjerter. 19 Eders Lydighed er jo kommen alle for Øre; derfor glæder jeg mig over eder. Men jeg vil, at I skulle være vise med Hensyn til det gode og enfoldige med Hensyn til det onde. 20 Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders Fødder. Vore Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!
21 Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater, mine Frænder, hilse eder. 22 Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i Herren. 23 Kajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser eder. Erastus, Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.
24 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle! Amen.) 25 Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af Jesus Kristus, i Overensstemmelse med Åbenbarelse af en Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider, 26 men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til TrosLydighed: 27 Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham være Ære i Evigheders Evighed! Amen.