Old/New Testament

1 Og i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte Herren, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse: ² Perserkongen, Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har Herren, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. ³ Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være hans Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge Herrens, Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem; ⁴ og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal Beboerne støtte dem med Sølv, Guld, Heste og Kvæg, bortset fra de frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.

⁵ Da brød Overhovederne for Judas og Benjamins Fædrenehuse og Præsterne og Leviterne op, alle, hvis Ånd Gud vakte, så de drog op for at bygge Herrens Hus i Jerusalem; ⁶ og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboer dem til Hjælp med alt, både Sølv, Guld, Heste og Kvæg og Kostbarheder i Mængde. ⁷ Og Kong Kyros udleverede Karrene fra Herrens Hus, som Nebudkadnezar havde ført bort fra Jerusalem og ladet opstille i sin Guds Hus; ⁸ dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste. ⁹ Og Tallet på dem var følgende: 30 Guldbækkener, 1000 Sølvbakker, 29 Røgelsesskåle, ¹⁰ 30 Guldbægre, 410 Sølvbægre af ringere Art og 1000 andre Kar, ¹¹ i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af Sølv. Alt dette bragte Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til Jerusalem.

2 Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde ført dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin By; ² de kom i Følge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja, Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet på Mændene i Israels Folk var:

³ Par'osj's Efterkommere 2172, ⁴ Sjefatjas Efterkommere 372, ⁵ Aras Efterkommere 775, ⁶ Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812, ⁷ Elams Efterkommere 1254, ⁸ 7attus Efterkommere 945, ⁹ Zakkajs Efterkommere 760, ¹⁰ Banis Efterkommere 642, ¹¹ Bebajs Efterkommere 623, ¹² Azgads Efterkommere 1222, ¹³ Adonikams Efterkommere 666, ¹⁴ Bigvajs Efterkommere 2056, ¹⁵ Adins Efterkommere 454, ¹⁶ Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, ¹⁷ Bezajs Efterkommere 323, ¹⁸ Joras Efterkommere 112, ¹⁹ Hasjums Efterkommere 223, ²⁰ Gibbars Efterkommere 95, ²¹ Betlehems Efterkommere 123, ²² Mændene fra Netofa 56, ²³ Mændene fra Anatot 128, ²⁴ Azmavets Efterkommere 42, ²⁵ Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743, ²⁶ Ramas og Gebas Efterkommere 621, ²⁷ Mændene fra Mikmas 122, ²⁸ Mændene fra Betel og Aj 223, ²⁹ Nebos Efterkommere 52, ³⁰ Magbisj's Efterkommere 156, ³¹ det andet Elams Efterkommere 1254, ³² Harims Efterkommere 320, ³³ Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725, ³⁴ Jerikos Efterkommere 345, ³⁵ Sena'as Efterkommere 3630. ³⁶ Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, ³⁷ Immers Efterkommere 1052, ³⁸ Pasjhurs Efterkommere 1247, ³⁹ Harims Efterkommere 1017.

⁴⁰ Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas Efterkommere 74,

⁴¹ Tempelsangerne var: Asafs Sønner 128.

⁴² Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere, i alt 139.

⁴³ Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, ⁴⁴ Keros's, Si'as, Padons, ⁴⁵ Lebanas, Hagabas, Akkubs, ⁴⁶ Hagabs, Salmajs, Hanans, ⁴⁷ Giddels, Gahars, Reajas, ⁴⁸ Rezins, Nekodas, Gazzams, ⁴⁹ Uzzas, Paseas, Besajs, ⁵⁰ Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes, ⁵¹ Bakbuks, Hakufas, Harhurs, ⁵² Bazluts, Mehidas, Harsjas, ⁵³ Barkos's, Siseras, Temas, ⁵⁴ Nezias og Hatifas Efterkommere.

⁵⁵ Efterkommere af Salomos Trælle var: Sotajs, Soferets, Perudas, ⁵⁶ Ja'alas, Darkons, Giddels, ⁵⁷ Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere. ⁵⁸ Tempeltrællene og Efterkommerne af Salomos Trælle var i alt 392.

⁵⁹ Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og Immer, kunde ikke opgive deres Fædrenehuse og Slægt, hvor vidt de hørte til Israel: ⁶⁰ Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652. ⁶¹ Og af Præsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere; denne sidste havde ægtet en af Gileaditen Barzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem. ⁶² De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem, derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden. ⁶³ Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der fremstod en Præst med Urim og Tummim.

⁶⁴ Hele Menigheden udgjorde 42360 ⁶⁵ foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvortil kom 200 Sangere og Sangerinder. ⁶⁶ Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245, ⁶⁷ deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.

⁶⁸ Af fædrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til Herrens Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde genopbygges på sin Plads; ⁶⁹ de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000 Miner Sølv og 100 Præstekjortler.

⁷⁰ Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del al Folket sig i Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene og hele det øvrige Israel i deres Byer.

²³ Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt igennem. ²⁴ Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, men kaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skulde opfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene. ²⁵ Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria, Klopas's Hustru, og Maria Magdalene. ²⁶ Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos, siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn." ²⁷ Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra den time tog Disciplen hende hjem til sit. ²⁸ Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster." ²⁹ Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af Eddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund. ³⁰ Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;" og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.

³¹ Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene måtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde blive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor. ³² Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den anden; som vare korsfæstede med ham. ³³ Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans Ben. ³⁴ Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks flød der Blod og Vand ud. ³⁵ Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro. ³⁶ Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet Ben skal sønderbrydes derpå". ³⁷ Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham, hvem de have gennemstunget."

³⁸ Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt, af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu Legeme. ³⁹ Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent hundrede Pund. ⁴⁰ De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde. ⁴¹ Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. ⁴² Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld, efterdi Graven var nær.