Old/New Testament
Enhver må bære straffen for sin egen synd
18 Herren sagde til mig:
2 „I kender ordsproget: ‚Fædrene spiste sure druer, og børnene kom til at lide under det.’ 3 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal det ordsprog ikke længere gælde i Israel. 4 Det er mig, der dømmer alle mennesker, både forældre og børn, og jeg siger: ‚Enhver skal dø for sine egne synders skyld!’
5 Alle, der gør, hvad der er godt og ret, skal leve. 6 De deltager ikke i afgudsofringer på højene, begår ikke ægteskabsbrud og har ikke samleje i menstruationsperioden. 7 De viser barmhjertighed imod dem, de låner penge til, og nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De tilraner sig ikke andres ejendom, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 8 De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre 9 og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. De, der handler sådan, er retskafne, siger jeg, Herren, og de skal leve.
10 Men retskafne mennesker kan godt have børn, som bliver mordere og gør ting, som forældrene aldrig selv ville gøre: 11 Måske ofrer børnene til afguderne, begår ægteskabsbrud 12-13 og undertrykker de fattige og hjælpeløse. Måske stjæler de, låner penge ud mod høje renter og giver ikke låneren sit pant tilbage. Måske søger de hjælp hos afguderne og gør andre afskyelige ting. Den slags mennesker skal dø, for de har gjort afskyelige ting og må selv bære ansvaret for deres handlinger.
14 Men onde mennesker kan også have børn, som ikke ønsker at følge i forældrenes fodspor, men beslutter sig for at leve et retskaffent og gudfrygtigt liv. 15 De deltager ikke i afgudsofringer på højene og begår ikke ægteskabsbrud. 16 De viser barmhjertighed imod dem, de låner ud til, og de nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De stjæler ikke, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 17 De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. Den slags mennesker skal ikke dø på grund af deres forældres synder, men skal få et godt liv. 18 Den onde, derimod, som er en røver eller morder, eller som udnytter sin næste, skal dø på grund af sine egne synder.
19 ‚Hvorfor kommer børnene ikke til at lide for forældrenes synd?’ spørger I. Nej, for de gjorde jo det rigtige og adlød mine love. De får lov at leve. 20 Enhver skal dø for sine egne synders skyld. Børnene skal ikke straffes for forældrenes synd, og forældrene skal ikke straffes for børnenes synd. Den retskafne belønnes for sin godhed, og den onde straffes for sin ondskab. 21 Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø, 22 for deres fortid skal være glemt, og de skal leve, fordi de har valgt at gøre det gode.
23 Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. 24 Men hvis retskafne mennesker begynder at synde og gøre alle de afskyelige ting, som de onde mennesker gør, så vil al deres tidligere godhed være glemt, og de skal dø som straf for deres troløshed og synd.
25 ‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 26 Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? 27 Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? 28 De traf jo det valg at omvende sig fra deres synd. Fortjener de så at dø? Nej, de fortjener at leve.
29 Alligevel siger I: ‚Det er ikke fair!’ Åh, Israels folk, tænk jer dog om! Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 30 Jeg dømmer jer på grundlag af, hvordan I hver især handler. Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. 31 Tag afstand fra synden, og få jer et nyt hjerte og en ny ånd. Åh, Israels folk, hvorfor vil I vælge døden? 32 Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve.”
En sørgesang om Israels konger
19 Herren sagde til mig, at jeg skulle synge følgende sørgesang over Israels konger:
2 „Jeres mor var en storslået løvinde.
Hendes unger voksede op iblandt løver.
3 En af dem blev en vældig stærk ungløve,
som lærte at jage og æde mennesker.
4 Da samlede folkeslagene deres jægere
og gravede en fælde for den.
Den blev fanget og ført til Egypten.[a]
5 Moderen ventede på at få sin unge tilbage,
men til sidst opgav hun håbet.
Så trænede hun en anden unge.
6 Han blev løveflokkens leder,
lærte at jage og æde mennesker.
7 Han angreb og ødelagde nabolandenes byer,
folkene rystede af skræk ved hans brøl.
8 Men de samlede deres hære
og omringede ham fra alle sider.
De satte fælde for ham,
og han blev fanget i nettet,
9 sat i bur og ført bort til Babylon.[b]
Der blev han bevogtet,
aldrig mere hørtes hans brøl i Israels bjergland.
10 Jeres mor var en frodig vinstok,
plantet, hvor der var rigeligt med vand.
11 Dens grene voksede sig store og stærke,
og nogle af dem blev til sceptre.
Den knejsede højt og nåede til skyerne.
Dens storhed kunne ses på lang afstand.
12 Men den blev rykket op med rode
og smidt på jorden i vrede.
Østenvinden udtørrede dens frugter,
grenene visnede og blev fortæret af ild.
13 Vinstokken endte i ørkenen,
hvor jorden er tør og tørstig.
14 Ilden kom fra dens egen stamme
og fortærede både grene og frugt.
Der er ingen stolte grene tilbage,
der kunne blive til et scepter.”
Dette er og bliver en sørgesang.
Vend om fra verdslig selviskhed
4 Når der er skænderier og stridigheder iblandt jer, hvad skyldes det så? Mon ikke det skyldes de selviske motiver, der raser i jer? 2 I ønsker at få både det ene og det andet, men får intet. I er misundelige og ødelægger hinandens liv for at få fat i det, I ønsker, men I får det ikke, fordi I ikke beder til Gud om det, I ønsker. 3 Og selvom I beder, får I alligevel ikke noget, fordi I beder med forkerte motiver. I er jo kun ude på at få jeres egne ønsker opfyldt.
4 Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. 5 Det er ikke for ingenting, når Skriften siger, at den menneskelige natur, vi har fået, så let bliver misundelig.[a] 6 Men desto større er den nåde, vi får, som der står skrevet: „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[b]
7 Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. 8 Hold jer nær til Gud, så holder han sig nær til jer. Bed om tilgivelse for jeres onde handlinger. Og I, der står med et ben i hver lejr, I skal indvi jeres liv helt til Gud. 9 Græd over det onde, I har gjort. Sørg over det med oprigtig anger. Skift latteren ud med bedrøvelse og alvor. 10 Bøj jer ydmygt for Herren, så vil han rejse jer op.
Fordøm ikke hinanden
11 Hold op med at dømme og tale ondt om hinanden, kære venner. For gør I det, trodser I befalingen om, at vi skal elske hinanden. Det betyder, at I gør jer til dommere over befalingen i stedet for at følge den. 12 Kun Gud selv, der gav os den befaling, har ret til at være dommer. Han har magt til at frikende os eller dømme os skyldige. Hvilken ret har I da til at dømme hinanden?
Undgå selvsikkert praleri
13 Og nu med hensyn til jer, der siger: „I dag eller i morgen tager vi til den eller den by og bliver der et års tid for at handle og tjene penge.” 14 Hvordan kan I vide, hvad der sker i morgen? Jeres liv er som en røgsky, der ses en kort tid, men derefter forsvinder. 15 I skulle hellere sige: „Hvis Herren vil, og vi lever så længe, så vil vi gerne gøre det eller det.” 16 Men nu praler I og bruger store ord, og det er ikke godt.
17 I det hele taget gælder det, at man begår en synd, hvis man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel ikke gør det.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.