Old/New Testament

Profeti om bortførelsen til Babylonien

39 Nogen tid senere sendte Merodak-Baladan, som var søn af kong Baladan af Babylonien, nogle sendebud af sted med hilsener og en gave til Hizkija, for Babyloniens konge havde hørt om hans sygdom og helbredelse. ² Hizkija var beæret over det fine besøg og viste dem alle sine rigdomme, sit sølv og guld, sine røgelsesstoffer og forskellige aromatiske olier og sit våbenarsenal, ja, der var ikke den ting i hele riget, han ikke viste dem.

³ Bagefter opsøgte Esajas kong Hizkija og spurgte ham: „Hvor kom de mænd fra, og hvad ville de?”

„De kom helt fra Babylonien!” svarede Hizkija.

⁴ „Hvad så de i paladset?” spurgte Esajas.

„Det hele!” svarede Hizkija. „Jeg viste dem alle mine rigdomme.”

⁵ „Hør Herren, den Almægtiges, ord,” sagde Esajas. ⁶ „Der kommer en dag, hvor alt i det her palads skal føres bort til Babylonien, både de rigdomme, du selv har samlet, og det, dine forfædre har samlet—intet vil blive tilbage. ⁷ Nogle af dine egne efterkommere vil blive bortført og gjort til tjenere ved den babyloniske konges hof.”

⁸ „Det er godt at høre fra Herren,” sagde Hizkija. Han tænkte ved sig selv: „Der er i det mindste fred og ro, så længe jeg lever.”

Løfte om de landflygtiges hjemvenden

40 „Trøst mit folk,” siger jeres Gud. ² „Tal opmuntrende ord til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.”

³ Der lyder en stemme i ødemarken: „Ban vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen^[a] klar til vores Gud!”

⁴ Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal jævnes ud. De krogede veje skal rettes ud, og de ujævne stier glattes. ⁵ Herrens herlighed skal åbenbares, og alle skal se Guds frelse.^[b] Herren selv har talt!

⁶ En stemme sagde: „Råb det ud!” „Hvad skal jeg råbe?” spurgte jeg. „Du skal råbe: Ethvert menneske er som græs, dets trofasthed kortvarig som en kornblomst. ⁷ Græsset visner, og blomsten falmer ved Herrens åndepust.” Ja, mit folk er som græs. ⁸ Græsset visner, og blomsten falmer,^[c] men Guds ord varer til evig tid.

⁹ Du, som bringer bud, gå op på bjergets top og råb så højt, at hele Jerusalem kan høre det. Råb frimodigt til alle Judas byer: „Jeres Gud er på vej!”

¹⁰ Ja, Gud Herren kommer med vældig magt, han hersker med umådelig styrke. Se, han kommer med sit befriede folk. ¹¹ Som en hyrde fører han sin hjord. Han samler sine lam og bærer dem i favnen, mens han nænsomt leder moderfårene af sted.

Guds storhed

¹² Hvem andre end Herren kan holde havet i sin hule hånd eller måle himmelhvælvingen mellem sine udspændte fingre? Hvem andre kan samle jordens støv i sine hænder eller veje bjergene på sin vægt? ¹³ Er der nogen, som kan vejlede Herrens ånd? Hvem kan være hans rådgiver? ¹⁴ Har Herren spurgt nogen til råds for at forstå, hvad retfærdighed er? Er der nogen, som har lært ham visdom? ¹⁵ Alle jordens folk er for ham som en dråbe i havet, som støvfnug på en vægtskål. Han løfter kystlandene op, som vejede de intet. ¹⁶ Alle Libanons skove kunne ikke give brænde nok, og alle landets dyr ville ikke være tilstrækkelige til et brændoffer, der var passende for ham. ¹⁷ Alverdens nationer er ubetydelige sammenlignet med hans storhed.

¹⁸ Hvem vil I sammenligne Gud med? Hvordan vil I beskrive ham? ¹⁹ Kan han repræsenteres af et gudebillede støbt i en form, belagt med guld og med sølvkæder om halsen? ²⁰ Kan man lave en husgud af træ, der aldrig rådner? Kan en dygtig træskærer lave den, så den ikke kan vælte?

²¹ Ved I ikke, hvem Gud er? Har I ikke forstået det? Har det ikke kunnet ses fra verdens skabelse? ²² Herren troner højt over himmel og jord. I hans øjne er menneskene små som myrer. Han udspændte himmelhvælvingen som en baldakin, universet satte han op som et telt. ²³ Han gør jordens stormænd og herskere til intet. ²⁴ De er som planter, der knap når at slå rod og vokse op, før han ånder på dem, så deres livsværk visner, og de fejes bort af vinden.

²⁵ „Hvem vil I sammenligne mig med?” spørger den hellige Gud. „Hvem er min ligemand?”

²⁶ Se op mod himlen! Hvem skabte stjernerne? Som en hærfører, der mønstrer sin hær, holder Herren styr på stjernernes tal. Han kender alle deres navne. Ikke en eneste mangler. Så stor er hans magt.

²⁷ Israel, hvordan kan du sige, at Herren har glemt dig og ikke ænser dine lidelser? ²⁸ Ved du ikke, hvem Gud er? Har du ikke forstået det? Herren er den evige Gud, som har skabt den vide jord. Aldrig bliver han træt eller udmattet. Hans visdom er ufattelig. ²⁹ Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. ³⁰ Selv unge mænd kan blive udmattede, selv de stærkeste har en grænse. ³¹ Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede.

4 De af jer, som ejer slaver, skal behandle dem anstændigt og retfærdigt. Sørg for, at de får, hvad de har brug for. I ved jo, at I også selv har en Herre i Himlen, som en dag vil gøre regnskabet op med jer.

Bliv ved med at bede og fortælle andre om Jesus

² Bed med udholdenhed, åndsnærværelse og taksigelse. ³ Bed også for os, at Gud må give os gode muligheder for at forkynde hans ord og fortælle dem, som ikke er jøder, at Guds plan om frelsen i Kristus også gælder dem. Det er jo på grund af det budskab, jeg sidder i fængsel her. ⁴ Bed om, at jeg må kunne forklare det på den rette måde.

⁵ Vær betænksomme i jeres relationer med dem, der ikke hører Herren til, og brug de muligheder, I får. ⁶ Vær altid venlige og imødekommende, så de kan se jeres visdom.^[a] Tænk over, hvordan I bedst kan svare på deres spørgsmål.

Nyheder og hilsener

⁷ Brevet her bliver bragt til jer af Tykikos, min elskede og trofaste medarbejder i Herrens tjeneste. Han kan fortælle jer mere nyt herfra. ⁸ Jeg sender ham til jer, for at I kan høre, hvordan det står til hos os, og for at han kan være til opmuntring for jer. ⁹ Sammen med ham sender jeg Onesimos, som også er en trofast og elsket kristen, en af jeres egne. Han og Tykikos kan fortælle jer om alt, hvad der sker her.

¹⁰ Aristark, som sidder fængslet sammen med mig, hilser jer hjerteligt. Det samme gør Markus, Barnabas’ fætter. I har hørt, at han tænker på at besøge jer. Tag godt imod ham, når han kommer. ¹¹ Også Justus sender hilsen. De tre er de eneste jødekristne, der arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været til stor opmuntring for mig.

¹² Epafras, som jo er en af jeres egne og en Jesu Kristi tjener, sender hilsener. Han kæmper altid for jer i bøn om, at I må stå fast som modne kristne, der fuldt ud kender Guds vilje. ¹³ Jeg kan godt fortælle jer, at han har bedt meget både for jer og de kristne i Laodikea og Hierapolis.

¹⁴ Vores elskede medarbejder, lægen Lukas, sender hilsener, og det samme gør Demas. ¹⁵ Hils menigheden i Laodikea. Hils også Nymfa og menigheden, der samles i hendes hjem.

¹⁶ Når brevet er blevet læst op hos jer, så sørg for at give det videre til menigheden i Laodikea, så de også kan læse det op. Samtidig kan I få fat i mit brev til dem og læse det op i jeres menighed. ¹⁷ Til Arkippos siger jeg: Tag din tjeneste alvorligt, så du fungerer i den og fuldfører den opgave, Herren har givet dig.

¹⁸ Her skriver jeg min hilsen med min egen håndskrift. Husk på, at jeg sidder i fængsel. Guds nåde være med jer.