Old/New Testament

Assyrerne vil erobre Egypten og Kush

20 Det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærfører mod filisterbyen Ashdod og angreb og erobrede den, ² sagde Herren til Esajas: „Tag både dit tøj og dine sandaler af.” Esajas gjorde, som Herren havde sagt, og gik nøgen og barfodet omkring.

³ Lang tid senere sagde Herren: „Min tjener Esajas har nu gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et symbol på, hvad der vil ske med Egypten og Kush.^{[a] 4} Assyrerkongen vil nemlig bortføre de to landes befolkninger som fanger, og han vil lade dem gå nøgne og barfodede af sted, både unge og gamle, så deres blottede bagdel bringer skam over Egypten.” ^5-6 Folkeslagene langs havets kyst, som satte deres lid til en alliance med Egypten og Kush, vil blive forfærdede og sige: „Hvis det kan gå så galt for dem, hvordan vil det så gå for os? Vi troede, at Egypten kunne beskytte os imod assyrerkongen.”

Babylonien skal angribes

21 Et budskab om ørkenlandet ved havet:

Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. ² Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam^[b] og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. ³ Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. ⁴ Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.

⁵ Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”

⁶ I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. ⁷ Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par^[c] eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”

⁸ Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. ⁹ Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”

¹⁰ Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.

Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde

¹¹ Guds budskab om Edom:^[d]

Der er nogen der råber til mig fra Seir^[e]: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” ¹² Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”

¹³ Guds budskab om de arabiske stammer:

I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens^[f] buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.^{[g] 14} Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. ¹⁵ Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. ¹⁶ Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, ¹⁷ og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.

Et budskab om Jerusalems fald

22 Et budskab om Zions dal:^[h]

Hvorfor samles folk på hustagene? ² Hvorfor er der fest og ballade i byen?^[i]

De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. ³ Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.

⁴ Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” ⁵ Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget^[j] om hjælp. ⁶ Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. ⁷ De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. ⁸ Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. ^9-11 I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.

¹² Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. ¹³ Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” ¹⁴ Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.

En advarsel til Shebna og senere Eljakim

¹⁵ Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:

¹⁶ „Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? ¹⁷ Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. ¹⁸ Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. ¹⁹ Men først vil jeg tage din stilling fra dig ²⁰ og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. ²¹ Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. ²² Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. ^23-24 Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”

²⁵ „Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.

Forholdet mellem børn og forældre^(A)

6 Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. ² Der står jo skrevet: „Du skal ære din far og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: ³ „…så du kan få et godt og langt liv på jorden.”^[a]

⁴ Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det.

Forholdet mellem slaver og herrer^(B)

⁵ Til jer, som er slaver, siger jeg: Adlyd jeres jordiske herrer. Vis samme respekt og hengivenhed over for dem som over for Kristus. ⁶ I skal ikke kun arbejde hårdt, når jeres herre holder øje med jer. Nej, I skal arbejde som Kristi tjenere, der af hele deres hjerte ønsker at gøre Guds vilje. ⁷ Udfør villigt jeres arbejde, som var det Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. ⁸ Husk, at Herren vil lønne jer for godt udført arbejde, lige meget om I er slaver eller ej.

⁹ Og I herrer skal tænke i de samme baner over for jeres slaver. Lad være med at underkue dem, for I ved, at I og jeres slaver har den samme Herre i Himlen, og han ser ikke på folks status i samfundet.

Den kristnes kamp og udrustning

¹⁰ Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. ¹¹ Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. ¹² Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

¹³ Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. ¹⁴ Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje ¹⁵ og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast.^{[b] 16} Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. ¹⁷ Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. ¹⁸ Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til.

¹⁹ Bed også for mig, at Gud må give mig de rette ord, så jeg med frimodighed kan kommunikere det budskab om Kristus, som Gud har åbenbaret for os, ²⁰ og som er årsag til, at jeg sidder i fængsel. Bed om, at jeg må have frimodighed til at fortsætte med at tale om det, for jeg ved, at det er den opgave, Herren har sendt mig for at udføre.

Afsluttende ord og velsignelse

²¹ Dette brev bliver overbragt jer af Tykikos, som er en elsket medkristen og en trofast medarbejder i Herrens tjeneste. Han kan fortælle jer mere nyt herfra. ²² Jeg sender ham til jer, for at I kan høre, hvordan det går os, og for at han kan være til opmuntring for jer.

²³ Fred, kærlighed og tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus være med jer, kære venner. ²⁴ Guds nåde være over alle, som med en udødelig kærlighed elsker Jesus Kristus, vores Herre.