Old/New Testament

Rodskuddet fra Isajs stub

11 Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ. ² Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. ³ Han lever og ånder for at gøre Herrens vilje. Han bedømmer aldrig en sag blot på grundlag af, hvad han ser og hører. ⁴ Han forsvarer fattiges rettigheder og dømmer de svage retfærdigt. Han sætter voldsmænd til vægs med et visdomsord, tilintetgør de onde med et åndepust. ⁵ Han bærer ret adfærd som bælte om sit liv, klæder sig i trofasthed og sandhed.

⁶ Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. ⁷ Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. ⁸ Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. ⁹ Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for alverden skal fyldes af en dyb forståelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene.

¹⁰ Engang vil Isajs rodskud stå som et banner og kalde på alle folkeslagene. Menneskene vil søge svar hos ham, og hans bolig bliver herlig. ¹¹ Da vil Herren igen række hånden ud for at hjemkalde den rest, der er tilbage af hans folk, og de skal komme fra Assyrien, fra nedre og øvre Egypten, Kush, Elam, Babylonien, Hamat og fjerne kyster. ¹² Herren kalder på folkeslagene med sit banner, og han samler Israels og Judas bortdrevne og adspredte folk fra de fire verdenshjørner. ¹³ Da skal fjendskabet mellem Israel og Juda høre op, og de skal ikke længere bekrige hinanden. ¹⁴ I stedet angriber de i fællesskab filistrene i vest og tager bytte fra folkene i øst. De erobrer Edom og Moab, og gør ammonitterne til deres undersåtter.

¹⁵ Herren baner en vej gennem Egyptens Hav. Han hæver sin hånd over Eufratfloden og lader en mægtig vind dele den i syv bække, som man let kan komme over. ¹⁶ Der bliver en banet vej for den rest af hans folk, der er tilbage i Assyrien, ligesom der blev for Israel, da de drog op fra Egypten.

Lovsang til Gud

12 Til den tid vil du sige:

⁴ Til den tid skal I synge:

Et profetisk syn om Babyloniens fald

13 Esajas så Babyloniens ødelæggelse i et syn, hvor Herren sagde:

² „Løft signalet til angreb på toppen af en høj! Lad kommandoråbet lyde! Giv tegn til hæren om at marchere mod Babylon og jævne de riges paladser med jorden! ³ Jeg har udvalgt disse hære til at straffe dem, der har fremkaldt min vrede. Jeg har kaldt mine helte til denne opgave, og de vil juble, når jeg sejrer.

⁴ Hør larmen fra bjergene! Lyt til hærene under fremmarch! Det er krigslarm fra mange folkeslags hære. Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg mønstrer min hær. ⁵ De kommer langvejsfra, og de er mit redskab imod dig, Babylon. De er udtryk for min vrede, og de skal ødelægge hele landet.

⁶ Skrig af rædsel, for Herrens time er kommet. Den Almægtige vil knuse jer. ^7-8 Jeres arme er lammet af frygt, og selv de modigste mænd ryster af skræk. Frygt og smerte sætter ind som veerne hos en kvinde, der skal føde. I stirrer hjælpeløse på hinanden, hede om ørerne. ⁹ Se, Herrens dag kommer, Herrens frygtelige vredesdag. Landet skal ødelægges, og alle syndere med det. ¹⁰ Der ses ingen stjerner på himlen, solen er formørket, månen skinner ikke.

¹¹ Jeg, Herren, straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd. Jeg knuser de stoltes overlegenhed og tyrannernes hovmod. ¹² Når dommen er fuldbyrdet, er der ikke mange tilbage. Til den tid er mennesker sjældnere end det fineste guld. ¹³ I min vrede ryster jeg himlen, og jorden skal rokkes fra sin plads. Jeg, Herren den Almægtige, viser min vrede.

¹⁴ Som skræmte gazeller, som forvildede får, der er kommet bort fra deres hyrde, flygter enhver hjem til sit eget land. ¹⁵ Enhver, der bliver taget til fange, bliver gennemboret af sværdet. ¹⁶ Deres småbørn knuses for øjnene af dem, deres hjem bliver plyndret og deres kvinder voldtaget.

¹⁷ Jeg vækker nemlig medernes vrede imod det babyloniske rige. De kan ikke købe sig fri med guld og sølv. ¹⁸ Medernes pile rammer de unge, de har ingen medynk med børnene.

¹⁹ Det går Babylon, den herlige storby, den kaldæiske kulturs stolthed og pryd, som det gik Sodoma og Gomorra, dengang Herren sendte ild fra himlen. ²⁰ Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted. ²¹ Kun ørkenens vilde dyr bor der, ugler tuder fra de forladte huse. Strudse slår sig ned, og vilde geder springer rundt på ruinerne. ²² I de tomme borge og fine paladser lyder ekkoet af hyæners og sjakalers hyl. Babylons dage er talte, dommens time er nær.”

Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed

4 Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. ² Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. ³ Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. ⁴ Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. ⁵ Der er kun én Herre, én tro, én dåb ⁶ og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.

Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling

⁷ Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan. ⁸ Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”^{[a] 9} Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.^{[b] 10} Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

¹¹ Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. ¹² Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, ¹³ indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

¹⁴ Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme. ¹⁵ Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, ¹⁶ og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.

Lev det nye liv

¹⁷ På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet. ¹⁸ På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem. ¹⁹ De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.

²⁰ Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus, ^21-22 og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. ²³ I stedet skal I fornyes i tanker og sind. ²⁴ I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.

²⁵ Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.^[c] Vi er jo lemmer på det samme legeme. ²⁶ Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.^[d] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, ²⁷ og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. ²⁸ De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. ²⁹ Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. ³⁰ Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.

³¹ Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. ³² Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.