Old/New Testament

Dom over folkets ledere

3 Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. ² Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, ³ delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.

⁴ De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. ⁵ Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. ⁶ Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” ⁷ Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” ⁸ Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. ⁹ Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.

¹⁰ Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. ¹¹ Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.

¹² Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.

¹³ Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. ¹⁴ Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. ¹⁵ Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”

Dom over de stolte kvinder

¹⁶ Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. ¹⁷ Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”

^18-19 Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, ²⁰ tørklæder, ankellænker,^[a] bælter, lugtedåser, amuletter, ²¹ fingerringe, næseringe, ²² festdragter, kapper, slag, tasker, ²³ spejle, kjortler, turbaner og sjaler. ²⁴ I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.

Dommen over landets og byens krigere

²⁵ Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. ²⁶ På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.

4 Til den tid vil der være så få mænd tilbage, at syv kvinder vil gribe fat i én mand og råbe: „Vi skal nok forsørge os selv—bare vi må bære dit navn, så vi ikke skal vanæres ved at være ugifte og barnløse!”

Håb om ny herlighed for den rest, der overlever

² Men engang vil Herrens plante, Israel, blive frodig og smuk igen, og de overlevende vil glæde sig over landets frugt. ³ De, hvis navne er skrevet i Herrens bog, de, som overlever Jerusalems ødelæggelse, skal være hans hellige folk. ⁴ For Herren vil rense Jerusalems indbyggere for deres urenhed og fjerne blodskyld fra byen. Hans Ånd vil dømme ondskaben og rense dem som gennem ild. ⁵ Derefter vil Herren selv være en skærmende skygge over Zions bjerg og alle, som samles der. Det vil ligne en sky om dagen og ild om natten, så der er et beskyttende dække over alt, hvad der er helligt. ⁶ Herrens herlighed vil være som et telt, der beskytter byen mod solens hede og mod storm og regn.

Løft hinanden op, ikke jer selv

6 Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. ² Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov.

³ Hvis I tror for meget om jer selv, bedrager I jer selv. ⁴ I må hver især vurdere jeres egne handlinger. Er I tilfredse med dem, kan I være glade. Men lad være at sammenligne jer med hinanden. ⁵ I må tage det ansvar på jer, som I hver især har fået.

⁶ De, der modtager undervisning i Guds ord, bør dele alt godt med dem, der underviser dem.

Man høster, som man sår

⁷ Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. ⁸ De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. ⁹ Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. ¹⁰ Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus.

Afsluttende formaninger og hilsen

¹¹ Det her skriver jeg selv.^[a] I kan kende min håndskrift på de store bogstaver. ¹² De, der gerne vil gøre jøderne tilpas, prøver at tvinge jer til at blive omskåret. De ønsker nemlig ikke at blive forfulgt på grund af budskabet om, at Gud accepterer mennesker alene ved tro på Kristus, uden omskærelse. ¹³ De jødekristne, som lægger så meget vægt på omskærelse, overholder ikke selv alle de jødiske love, men de vil gerne have jer omskåret, så de kan prale af jeres omskærelse over for andre jøder. ¹⁴ Men hvis jeg skal prale af noget, bliver det kun af, at Jesus Kristus, vores Herre, døde på korset for vores skyld. På grund af hans død er verden som død for mig, og jeg er som død for verden. ¹⁵ Om man er omskåret eller ej har intet at gøre med at blive accepteret af Gud. Det, der betyder noget, er, om et menneske har modtaget det nye, åndelige liv.

¹⁶ Alle, som følger disse anvisninger, vil opleve Guds fred og barmhjertighed. De udgør det sande Israel, Guds folk.

¹⁷ Lad ingen volde mig flere bryderier. Det er jo mig og ikke de omtalte folk, der går rundt med ar på kroppen, og det gør jeg, fordi jeg fortæller om Jesus.

¹⁸ Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. Amen.