Old/New Testament
Visdommen kalder igen
8 Visdommen kalder, hvem vil høre?
Indsigten råber sit budskab ud.
2 Den står på højdepunkter langs vejen,
stiller sig op ved befærdede gadehjørner.
3 Ved byens porte og på de åbne pladser
kan dens klare stemme høres:
4 „Jeg kalder på alle mennesker,
lyt til mit budskab, hver og én.
5 Forstå dog, hvad visdom er,
tag imod lidt sund fornuft.
6 Jeg har vigtige ting at fortælle jer,
jeg siger, hvad der er ret og rigtigt.
7 Min mund taler altid sandt,
jeg hader alt, hvad der er ondt.
8 Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt,
der er intet falsk eller forkert i det.
9 Mine ord er indlysende for de forstandige,
ligetil for dem, der har en smule indsigt.”
10 Sæt større pris på min vejledning end på sølv,
for min undervisning er mere værd end guld.
11 At eje visdom er vigtigere end at eje juveler,
intet kan sammenlignes med den.
12 „Jeg, Visdom, har dømmekraft
foruden indsigt og sund fornuft.
13 Gudsfrygt indebærer at hade det onde.
Jeg hader hovmod og indbildskhed,
løgn og ondsindet sladder.
14 Følg mine gode råd og få fremgang,
indsigt og dømmekraft får du hos mig.
15 Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt
og lovgivere til at udstede gode love.
16 Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,
alle jordens dommere har brug for mig.
17 Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.
De, som oprigtigt søger mig, finder mig.
18 Jeg giver dem rigdom og ære,
vedvarende værdier og gode normer.
19 Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,
den er mere værd end det fornemste sølv.
20 Jeg følger sandhedens stier,
vandrer på hæderlighedens veje.
21 De, der følger mig, lider ingen nød,
for jeg fylder deres forrådshuse.
22 Herren skabte mig i begyndelsen
før resten af hans skaberværk.
23 Jeg har min oprindelse i evigheden,
før verdens grundvold blev lagt.
24 Jeg blev dannet før havets dyb,
før kilderne og floderne var til.
25 Jeg var der, før bjergene blev dannet,
og højene blev skabt,
26 før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,
før det første stykke jord kom til syne.
27 Da Gud udspændte himlens hvælving,
da han lagde jordens flade på urdybet,
28 da han anbragte skyerne over jorden
og åbnede kilderne under jorden,
29 da han med sit ord satte en grænse for havet,
da han lagde jordens grundvold fast,
30 da var jeg ved hans side som hans arkitekt.
Jeg glædede mig dag for dag,
frydede mig sammen med ham,
31 jublede ved at se den vide jord,
ved at se menneskene blive skabt.”
32 Hør derfor godt efter, min søn,
for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.
33 Lyt til mig, så du kan få visdom.
Ignorer ikke visdommen, når den siger:
34 „Velsignede er de, der lytter til mig,
de, der venter ved min dør dag efter dag.
35 De, der tager imod mig, får et godt liv,
for de opnår Guds velvilje.
36 De, der forkaster mig, skader sig selv.
Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”
Visdommen og dårskaben
9 Visdommen har bygget et stort palads
med syv smukt udskårne søjler.
2 Bordet er dækket til fest
med lækker mad og udsøgte vine.
3 Tjenerne er ude at indbyde folk,
de kalder fra byens højdedrag:
4 „Kom, I enfoldige mennesker,
hvis I ønsker at få indsigt.
5 Kom med til visdommens fest
og smag den udsøgte vin.
6 Opgiv jeres tåbelige tanker,
lær at blive vise, så I kan leve ret.”
7 Det er farligt at irettesætte de hovmodige,
at undervise dem giver kun problemer.
8 Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig,
men de vise sætter pris på en tilrettevisning.
9 Vejled de vise, så bliver de endnu visere.
Undervis de kloge, og deres lærdom forøges.
10 Ærefrygt for Herren fører til visdom,
at kende den hellige Gud giver forstand.
11 Visdom forlænger ens levetid,
der lægges flere år til ens liv.
12 Når du er vis, er det til dit eget bedste,
vrager du visdom, skader du dig selv.
13 Dårskab er som en trodsig kvinde,
ganske tåbelig og uden forstand.
14 Hun sidder i sin gadedør og venter,
mens hun ser ud over byen.
15 Hun kalder på dem, der går forbi,
mens de er fordybet i egne tanker:
16 „Kom indenfor, I uvidende,
hvis I ønsker at lære noget.
17 Den forbudte frugt smager bedst,
det er herligt at have hemmeligheder!”
18 Den naive ved ikke, at det fører til død,
at alle hendes gæster ender i graven.
Tjenesten for Gud resulterer i forvandlede liv
3 Begynder vi nu igen at anbefale os selv? Har vi måske som visse andre folk brug for anbefalingsbreve fra jer eller til jer? 2 Nej, I er vores anbefalingsbrev. Det er skrevet i jeres[a] hjerter og kan ses og læses af alle. 3 I viser med jeres liv, at I er et anbefalingsbrev fra Kristus, der er blevet til gennem vores tjeneste. Det er ikke et brev skrevet med pen og blæk, men med den levende Guds Ånd, og det står prentet dybt i jeres hjerter, ikke på stentavler.
Den nye pagts herlige tjeneste
4 Vi har tillid til, at Gud gennem Kristus giver os nåde og styrke til at tjene ham. 5 Vi regner ikke os selv for noget særligt. De evner og færdigheder, vi har, er jo, hvad Gud har givet os. 6 Det er også ham, der har gjort os til tjenere for den nye pagt, som ikke bygger på en nedskreven lov, men på Ånd. Loven bringer død, men Ånden giver liv. 7-8 Tjenesten i den gamle pagt byggede på love, der var hugget ind i sten, og den førte til død. Da Moses kom ned fra bjerget med stentavlerne, strålede hans ansigt efter at have været i Guds nærhed, så Israels folk ikke kunne holde ud at se på ham.[b] Stråleglansen på hans ansigt forsvandt ganske vist lidt efter lidt. Men når dødens tjeneste havde sådan en herlighedsglans over sig, hvor meget større herlighed er der da ikke over Helligåndens tjeneste. 9 Hvis den gamle pagts tjeneste var herlig, selvom den førte til, at mennesker kom under Guds dom, hvor meget herligere er så ikke den nye pagts tjeneste, der fører til, at mennesker bliver frikendt af Gud? 10 I sammenligning med den overvældende herlighed i den nye pagt er den gamle pagts herlighed for intet at regne. 11 Når den gamle pagts tjeneste havde herlighed over sig, selvom den var bestemt til at forsvinde, hvor meget større herlighed er der så ikke over den nye pagts tjeneste, som er kommet for at blive.
12 Da vi har en så stor og vedvarende herlighed, kan vi tale åbent og ærligt uden at lægge skjul på noget. 13 Vi gør ikke som Moses, der skjulte sit ansigt bag et slør, så israelitterne ikke kunne se, hvordan stråleglansen forsvandt. 14 I stedet for at få sandheden at vide blev folks tanker låst fast på det, der var engang. Lige til i dag ligger der et tilsvarende slør over deres tanker under oplæsningen af den gamle pagts skrifter, så de ikke forstår den dybere mening. Det slør fjernes først, når de kommer til tro på Kristus. 15 Det er stadigvæk sådan, at hver gang Moses’ skrifter bliver læst op, er deres tanker dækket af et slør. 16 Men når nogen vender sig til Herren Jesus, bliver sløret taget bort. 17 Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed. 18 Alle vi, som har fået sløret fjernet, kan nu se hans herlighed—med de begrænsninger, der hører det jordiske liv til[c]—og den herlighed sætter sit præg på os, så vi forvandles til lighed med ham, efterhånden som vi modtager fra hans Ånd, og det går fra herlighed til endnu større herlighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.