Old/New Testament

Kong Joram af Juda^(A)

21 Da kong Joshafat døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Joram efterfulgte ham som konge.

² Jorams brødre hed Azarja, Jehiel, Zekarja, Azarjahu, Mikael og Shefatja. ³ Joshafat havde givet hver af sine sønner kostbare gaver—sølv, guld og juveler—og givet dem herredømmet over nogle af Judas befæstede byer. Men han havde udnævnt Joram til konge, for han var den førstefødte søn. ⁴ Så snart Joram havde sikret sig magten, slog han alle sine brødre og flere af de israelitiske ledere ihjel. ⁵ Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år. ⁶ Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne. ⁷ Men på grund af den pagt, Herren havde etableret med David, ville han ikke fuldstændigt ødelægge Davids slægt. Han havde jo lovet, at Davids slægt aldrig skulle dø ud.

⁸ Mens Joram regerede, løsrev Edoms folk sig fra Judas overherredømme og udnævnte deres egen konge. ⁹ Kong Joram mønstrede sine officerer og stridsvogne for at slå oprøret ned. Undervejs blev han omringet af Edoms hær, men i ly af natten undslap han. ¹⁰ Derfor har Edom indtil i dag opretholdt sin uafhængighed, og det samme er tilfældet med Libna, for Joram havde vendt sig fra Herren, sine fædres Gud. ¹¹ I Judas bjergområde byggede han afgudsoffersteder på højene. Således førte han Jerusalems indbyggere ud i utroskab mod Herren og ledte Judas folk på afveje.

¹² Da skrev profeten Elias følgende brev til Joram: „Herren, din forfar Davids Gud, siger: Fordi du ikke fulgte din far, Joshafats, og din farfar, Asas, gode eksempel, ¹³ men syndede på lige fod med Israels konger og opfordrede Jerusalems indbyggere og hele Judas folk til at dyrke afguder, ligesom kong Ahab gjorde, og fordi du myrdede dine egne brødre, der var bedre end dig, ¹⁴ vil Herren straffe både dig, dine børn og dine koner, samt fratage dig al din ejendom. ¹⁵ Selv skal du rammes af en alvorlig og vedvarende tarmsygdom, som til sidst får dine indvolde til at sprænges.”

¹⁶ Derefter lod Herren fjendskab opstå mellem kong Joram og filistrene, der fik støtte af nogle arabere, som boede nord for Kush. ¹⁷ De rykkede frem mod Juda, gjorde indfald i landet og plyndrede kongepaladset for alt af værdi. Selv kongens sønner og koner tog de med sig, bortset fra den yngste søn, Ahazja. Nu havde Joram kun én søn tilbage.

¹⁸ Kort efter ramte Herren Joram med en uhelbredelig sygdom i maven, ¹⁹ og efter to års sygdom sprængtes hans indvolde, så han led en frygtelig død. Man brændte ingen røgelse til ære for ham, som man havde gjort, da hans forfædre døde.

²⁰ Joram var som sagt 32 år, da han blev konge, og han nåede at regere i Jerusalem i otte år. Ingen sørgede over hans død. Han blev begravet i Davidsbyen, men ikke i det kongelige familiegravsted.

Kong Ahazja af Juda^(B)

22 Befolkningen i Jerusalem valgte derefter Ahazja, Jorams yngste søn, til konge, eftersom de arabere, der havde gjort indfald i landet, havde gjort det af med Jorams øvrige sønner. ² Ahazja var 22^[a] år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i ét år. Hans mor hed Atalja og var kong Omris barnebarn. ³ Ahazja var lige så ond en konge som dem fra Ahabs slægt, for hans mor var en dårlig rådgiver for ham. ⁴ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, som Ahabs slægt altid havde gjort. Han havde nemlig valgt sine rådgivere fra den slægt efter sin fars død, og det blev hans undergang.

⁵ Ahazja fulgte deres råd og indgik forbund med Israels kong Joram, søn af Ahab. Derfor sluttede han sig til Joram i krigen mod kong Hazael af Aram. Aramæerne vandt slaget ved Ramot-Gilead, og Joram blev såret, ⁶ hvorefter han trak sig tilbage til Jizre’el for at blive rask igen. Ahazja tog derfor til Jizre’el for at se til ham, ⁷ og det blev hans undergang, for Gud ønskede at straffe ham. Mens han var på besøg der, tog han med Joram ud for at møde Jehu, søn af Nimshi, som Herren havde udvalgt til at gøre det af med resten af Ahabs slægt.

⁸ Mens Jehu var i gang med denne opgave, traf han nogle af Judas ledende mænd og nogle af Ahazjas slægtninge, som var med i Ahazjas følge. Dem huggede han også ned. ⁹ Derefter fortsatte Jehus mænd jagten på Ahazja, og de fandt ham i byen Samaria. De førte ham straks til Jehu, der slog ham ihjel. Ahazja fik dog en anstændig begravelse, for han var trods alt barnebarn af kong Joshafat, der af hele sit hjerte havde tjent Herren. Ahazjas sønner var helt små, så ingen af dem kunne overtage tronen.

Atalja overtager magten i Juda^(C)

¹⁰ Dengang Atalja, som var mor til kong Ahazja af Juda, hørte, at hendes søn var død, satte hun sig for at udrydde samtlige medlemmer af den judæiske kongefamilie.

¹¹ Men Ahazjas søster, Josheba,^[b] fjernede i al hemmelighed Ahazjas yngste søn, Joash, som kun var et spædbarn, fra de øvrige prinser, som skulle dræbes. Det lykkedes Josheba, som var gift med præsten Jojada, at gemme både Joash og hans amme i et soveværelse. ¹² Drengen blev derefter holdt skjult på tempelområdet i de seks år, Atalja regerede i Juda.

Jesus er vejen til Faderen

14 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.^{[a] 2} I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for^[b] jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. ³ Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. ⁴ Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”

⁵ „Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”

⁶ Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. ⁷ Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er.^[c] Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”

⁸ „Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”

⁹ „Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’? ¹⁰ Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. ¹¹ Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

¹² Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen. ^13-14 Hør godt efter: Hvad I end beder om i mit navn,^[d] det vil jeg gøre. På den måde vil Faderen blive æret gennem Sønnen.

Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet

¹⁵ Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. ¹⁶ Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder,^[e] som altid skal være hos jer. ¹⁷ Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I kender ham, for han er hos jer og skal være i jer.

¹⁸ Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken—og jeg kommer tilbage til jer igen. ¹⁹ Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv—og det har I også. ²⁰ Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.

²¹ De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.”

²² Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?”

²³ Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. ²⁴ Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.

²⁵ Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, ²⁶ men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.

²⁷ Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! ²⁸ Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. ²⁹ Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.

³⁰ Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, ³¹ men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.”