Old/New Testament

Flere detaljer af Judas slægt

4 Juda fik følgende berømte efterkommere: Peretz, Hetzron, Karmi, Hur og Shobal.^[a]

² Shobals søn Reaja blev far til Jahat, der blev far til Ahumaj og Lahad. Denne gren af slægten blev til zoratitterne.

^3-4 Hur var ældste søn af Kaleb og Efrat. Det var hans slægt, der grundlagde Betlehem. Blandt Hurs sønner var Etam, Penuel og Ezer. Etam fik tre sønner: Jizre’el, Jishma og Jidbash—samt en datter ved navn Hatzlelponi. Penuel grundlagde byen Gedor, og Ezer grundlagde Husha.

⁵ Ashur, der grundlagde Tekoa, havde to koner: Hela og Na’ara. ⁶ Na’ara fødte Ahuzzam, Hefer, Temeni og Ahashtari. ⁷ Hela fødte Zeret, Jitzhar, Etnan og Kotz.

⁸ Kotz blev far til Anub og Hazobeba—og stamfar til den slægt, der var opkaldt efter Aharhel, Harums søn.

⁹ Jabetz var en højt respekteret mand i sin samtid. Hans mor havde givet ham navnet Jabetz, der hentydede til den sorg og smerte, hun gennemgik ved hans fødsel.^{[b] 10} Men Jabetz bad til Israels Gud: „Velsign mig og gør mine besiddelser store. Grib ind i mit liv og beskyt mig mod sorg og smerte.” Og Gud gjorde, hvad han bad om.

¹¹ Kelub, Shuhas bror, fik en søn ved navn Mehir. Mehir fik en søn, Eshton, ¹² der blev far til sønnerne Bet-Rafa, Pasea og Tehinna. Tehinna grundlagde byen Nahash. Denne gren af slægten boede i Reka.

¹³ Kenaz fik to sønner, Otniel og Seraja. Otniel fik sønnerne Hatat og Meonotaj. ¹⁴ Meonotaj blev far til Ofra. Seraja blev far til Joab, der blev stamfar til håndværkernes slægt, som boede i Håndværkerdalen.

¹⁵ Kaleb, Jefunnes søn, fik følgende sønner: Iru, Ela og Na’am. Ela fik sønnen Kenaz.

¹⁶ Jehallelels sønner hed Zif, Zifa, Tirja og Asarel.

^17-18 Ezra fik følgende sønner: Jeter, Mered, Efer og Jalon. Mered blev gift med Bitja, en egyptisk prinsesse, som fødte Mirjam, Shammaj og Jishba, som grundlagde byen Eshtemoa. Mered havde endnu en kone, en kvinde af Juda stamme, og hun fødte ham tre sønner: Jered, der grundlagde byen Gedor; Heber, der grundlagde byen Soko, og Jekutiel, der grundlagde byen Zanoa.

¹⁹ Hodija blev gift med en søster til Naham, og en af deres sønner blev stamfar til garmitterne i Keila, en anden blev stamfar til ma’akatitterne i Eshtemoa.^[c]

²⁰ Amnon, Rinna, Ben-Hanan og Tilon nedstammede fra Shimon.

Zohet og Ben-Zohet nedstammede fra Jishi.

²¹ Fra Judas søn Shela nedstammede Er, der grundlagde byen Leka; Lada, der grundlagde byen Maresha; linnedvæver-familierne fra Bet-Ashbea; ²² Jokim og folkene i Kozeba, samt Joash og Saraf, der slog sig ned i Moab, men vendte tilbage til Betlehem.^[d] Disse navne står optegnet i de gamle slægtsbøger. ²³ Det var alle slægter, som var dygtige pottemagere i Netaim og Gedera, og som arbejdede i kongens tjeneste.

Simeons slægt

²⁴ Simeon fik fem sønner: Nemuel, Jamin, Jarib, Zerach og Shaul. ²⁵ Shaul fik sønnen Shallum, som blev far til Mibsam, som igen blev far til Mishma.

²⁶ Mishma fik sønnen Hammuel, som blev far til Zakkur, som igen blev far til Shimi. ²⁷ Shimi fik 16 sønner og seks døtre, men hans brødre havde ikke mange efterkommere. Simeons stamme var langtfra så talrig som Judas stamme.

^28-33 Indtil kong Davids tid boede Simeons stamme i følgende byer med tilhørende landsbyer helt op til Ba’al: Be’ersheba, Molada, Hatzar-Shual, Bilha, Etzem, Tolad, Betuel, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susim, Bet-Biri og Sha’arajim. Desuden havde de landsbyerne Etam, Ajin, Rimmon, Token og Ashan. Alt dette er optegnet i stammens slægtsbøger.

^34-39 Nogle slægter inden for stammen blev meget talrige og havde store flokke af får og geder. For at finde nye græsgange til deres får og geder flyttede følgende slægtsoverhoveder vestpå i retning af Gerar^[e] og slog sig ned i den østlige side af sletten: Meshobab; Jamlek; Josha, søn af Amatzja; Joel; Jehu, der var søn af Joshibja, som var søn af Seraja, som var søn af Asiel; Eljoenaj; Ja’akoba; Jeshohaja; Asaja; Adiel; Jesimiel; Benaja; og Ziza, der var søn af Shifi, som var søn af Allon, søn af Jedaja, søn af Shimri, søn af Shemaja. ⁴⁰ På sletten ved Gerar fandt de rigeligt med græs, og det var tillige et vidtstrakt, roligt og fredeligt sted.

Nogle af Kams efterkommere havde bosat sig der, ⁴¹ men på kong Hizkijas af Judas tid invaderede de nævnte slægter af Simeons stamme området og ødelagde kamitternes og meunitternes telte og huse, hvorefter de slog dem ihjel og overtog deres land.

⁴² 500 mænd fra Simeons stamme drog østpå til Seirs bjerge, anført af Jishis sønner Pelatja, Nearja, Refaja og Uzziel. ⁴³ De udryddede de amalekitter, der var tilbage, og de har beboet det område lige siden.

Rubens slægt

5 Ruben var Jakobs ældste søn. (Men fordi han vanærede sin far ved at stå i forhold til en af faderens koner, blev hans førstefødselsret overdraget til hans halvbror Josef og dennes to sønner. Det er derfor Rubens slægt ikke bliver nævnt først i slægtsbøgerne. ² Og selv om Judas stamme blev den største, og kong David kom fra den stamme, så var det Josef, der fik den dobbelte arvelod, som den førstefødte ellers skulle have haft).

³ Ruben fik følgende sønner: Hanok, Pallu, Hetzron og Karmi.

⁴ Til Rubens slægt hørte også Joel, som blev far til Shemaja, som igen blev far til Gog. Gog blev far til Shimi, ⁵ som blev far til Mika. Mika blev far til Reaja, som blev far til Ba’al. ⁶ Ba’al blev far til Be’era, som blev ført i eksil af assyrerkongen Tiglat-Pileser, for han var på det tidspunkt leder for Rubens stamme.

^7-8 Slægtsbøgerne nævner følgende slægtsoverhoveder som værende i familie med Be’era: Jeiel, Zekarja og Bela, der var søn af Azaz, som var søn af Shema, som igen var søn af Joel.

Disse rubenitter boede i Aroer og i området nord for, helt op til Nebobjerget og Ba’al-Meon. ⁹ De havde store kvægflokke i Gileads land, og deres territorium nåede ud til ørkenen, der strækker sig i retning af Eufratfloden. ¹⁰ Under kong Saul besejrede de hagritterne og overtog deres områder i det østlige Gilead.

Gads slægt

¹¹ Gads stamme bosatte sig nord for rubenitternes område, og Gads stammeområde strakte sig langt ind i Bashan og østpå helt til Salka.

¹² Slægtsoverhovederne for Gads stamme var først og fremmest Joel, dernæst Shafam, Janaj og Shafat i Bashan. ¹³ Desuden var de syv brødre Mikael, Meshullam, Sheba, Joraj, Jakan, Zia og Eber ledere for hver deres gren af slægten. ¹⁴ De var sønner af Abihajil, som var søn af Huri, søn af Jaroa, søn af Gilead, søn af Mikael, søn af Jeshishaj, søn af Jahdo, søn af Buz. ¹⁵ Ahi, der var søn af Abdiel, søn af Guni, var overhoved for deres slægter. ¹⁶ Gads stamme boede i det nordlige Gilead, i Bashan med alle småbyerne og videre ud over Sarons græsmarker.

¹⁷ Disse slægtsoplysninger stammer fra kong Jotam af Judas og kong Jeroboam af Israels tid.

De østlige stammers hærstyrker

¹⁸ Rubens, Gads og Manasses halve stamme mønstrede 44.760 dygtige, veltrænede krigere—alle bevæbnet med bue, skjold og sværd— ¹⁹ og de erklærede hagritterne, jeturitterne, nafishitterne og nodabitterne krig. ^20-22 De bad til Gud, og han hjalp dem, fordi de stolede på ham. Hagritterne og deres allierede led et knusende nederlag. Mange af dem blev dræbt, og 100.000 taget til fange. Blandt krigsbyttet var der 50.000 kameler, 250.000 får og 2000 æsler. De overtog derefter hagritternes land og blev boende der, indtil de blev ført i eksil.

²³ Manasses halve stamme blev til et stort folk, og de spredtes ud over Bashans land helt til Ba’al-Hermon, Senir og Hermonbjerget. ²⁴ Følgende mænd var deres slægtsoverhoveder: Efer, Jishi, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jahdiel—alle sammen mænd, der var kendt for deres militære lederegenskaber.

²⁵ De viste imidlertid ikke troskab mod deres fædres Gud, men tilbad afguderne hos de folk, som Gud havde hjulpet dem med at besejre. ²⁶ Derfor sørgede Gud for, at kong Pul af Assyrien (han kaldes også Tiglat-Pileser), indtog hele det område, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede, og deporterede dem til Halach, Habor, Hara og Gozanfloden, hvor de bor den dag i dag.

Ypperstepræsterne fra Arons slægt af Levis stamme

²⁷ Levi fik tre sønner: Gershon, Kehat og Merari.

²⁸ Kehats sønner hed Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. ²⁹ Amrams børn hed Aron, Moses og Mirjam. Arons sønner hed Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. ^30-40 Rækken af ypperstepræster fra Arons søn Eleazar indtil bortførelsen til Babylonien er som følger: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok, Ahima’atz, Azarja, Johanan, Azarja (som var præst ved Salomons tempel i Jerusalem), Amarja, Ahitub, Zadok, Shallum, Hilkija, Azarja, Seraja og Jehotzadak. ⁴¹ Herren lod kong Nebukadnezar føre den sidstnævnte i eksil sammen med Judas og Jerusalems befolkning.

Øvrige berømte efterkommere af Levi

6 Som allerede nævnt havde Levi sønnerne Gershon, Kehat og Merari. ² Gershon havde to sønner: Libni og Shimi. ³ Kehat havde som nævnt fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. ⁴ Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.

⁵ Blandt Gershons efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Libni, Jahat, Zimma, ⁶ Joa, Iddo, Zerach og Jeateraj.

⁷ Blandt Kehats efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Amminadab,^[f] Kora, Assir, ⁸ Elkana, Ebjasaf, Assir, ⁹ Tahat, Uriel, Uzzija og Shaul.

¹⁰ Blandt Elkanas efterkommere var der følgende: Amasaj, Ahimot, ¹¹ Elkana, Zofaj, Nahat, ¹² Eliab, Jeroham, Elkana og Samuel.

¹³ Samuel fik to sønner: den første hed Joel og den anden Abija.

¹⁴ Blandt Meraris efterkommere var der følgende slægtsoverhoveder: Mahli, Libni, Shimi, Uzza, ¹⁵ Shima, Haggija og Asaja.

Tempelmusikerne af Levis stamme

^16-17 Kong David udvalgte en gruppe levitter til at stå for lovsangen og musikken i det telt, han havde rejst på Zions bjerg, og hvor han havde anbragt pagtens ark. De udførte deres tjeneste efter de retningslinier, David havde givet dem, indtil Salomon byggede templet.

^18-23 Tre ledere blev udvalgt til at stå for sangen og musikken sammen med deres sønner. Den øverste leder var Heman af Kehats slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til patriarken Jakob fra sin far, Joel, over Samuel, Elkana, Jeroham, Eliel, Toa, Zuf, Elkana, Mahat, Amasaj, Elkana, Joel, Azarja, Zefanja, Tahat, Assir, Ebjasaf, Kora, Jitzhar, Kehat, Levi til Jakob.

^24-28 Den næstøverste leder var Asaf af Gershons slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Berekja, over Shima, Mikael, Ba’aseja, Malkija, Etni, Zerach, Adaja, Etan, Zimma, Shimi, Jahat, Gershon til Levi.

^29-32 Den tredje leder blev Etan af Meraris slægt. Han kunne føre sin slægt tilbage til Levi fra sin far, Kishi, over Abdi, Malluk, Hashabja, Amatzja, Hilkija, Amzi, Bani, Shemer, Mahli, Mushi, Merari til Levi.

³³ De øvrige levitter fik hver deres opgave i tjenesten ved Guds telt.

Præsternes opgave

³⁴ Det var kun Arons efterkommere, der fik lov at gøre tjeneste som præster. Det var deres opgave at brænde røgelse og ofre brændofre på alteret, og kun ypperstepræsten måtte træde frem for Gud inde i det allerhelligste rum og skaffe soning for folkets synder. Præsterne var ansvarlige for, at de regler og forskrifter, som Gud havde givet sin tjener Moses, blev overholdt til punkt og prikke.

^35-38 Præsteslægten fra Aron og fremover var som før nævnt: Eleazar, Pinehas, Abishua, Bukki, Uzzi, Zerahja, Merajot, Amarja, Ahitub, Zadok og Ahima’atz.

De byer, der blev givet til Arons slægt og de øvrige levitter

³⁹ En række byer og områder blev ved hjælp af de hellige lodder tildelt Arons præsteslægt, som var en del af Kehat-slægten. ^40-44 Først fik de Hebron i Judas stammeområde med tilhørende græsmarker—de øvrige marker og omliggende landsbyer tilhørte Kaleb, Jefunnes søn. Hebron var en af tilflugtsbyerne. Dernæst fik de i Judas område tildelt Libna, Jattir, Eshtemoa, Hilen,^[g] Debir, Ashan, Jutta^[h] og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker. ⁴⁵ Fra Benjamins stammeområde fik Arons slægt tildelt byerne Gibeon,^[i] Geba, Alemet og Anatot med tilhørende græsmarker. Det var i alt 13 byer. ⁴⁶ Derefter fik Kehats øvrige efterkommere ved lodtrækning tildelt ti byer fra Efraims og Dans område samt fra Manasses halve stamme vest for Jordan.^[j]

⁴⁷ Gershons efterkommere fik slægt for slægt tildelt 13 byer i Issakars, Ashers og Naftalis område og i Bashan, hvor Manasses anden halve stamme boede.

⁴⁸ Meraris efterkommere fik slægt for slægt tildelt 12 byer i de områder, hvor Rubens, Gads og Zebulons stammer boede.

⁴⁹ Israelitterne tildelte altså ved lodtrækning levitterne en række byer med tilhørende græsmarker. ⁵⁰ Præsterne fik byer tildelt fra Judas, Simeons og Benjamins stammeområder.^[k]

⁵¹ Kehats efterkommere fik som sagt tildelt en række byer fra Efraims stammeområde: ⁵² Det var tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, samt Gezer, ⁵³ Jokmeam og Bet-Horon. ⁵⁴ De fik også Ajjalon og Gat-Rimmon^[l]—alle byer kom med de tilhørende græsmarker. ⁵⁵ Manasses halve stamme mod vest afstod byerne Aner og Bileam med tilhørende græsmarker.

⁵⁶ Blandt de byer, Gershons efterkommere fik tildelt, var Golan og Ashtarot med tilhørende græsmarker fra Manasses halve stamme i Bashan øst for Jordan. ^57-58 Af Issakars stamme fik de Kedesh, Daberat, Jarmut og En-Gannim med tilhørende græsmarker. ^59-60 Af Ashers stamme fik de Mashal, Abdon, Hukok og Rehob med tilhørende græsmarker. ⁶¹ Af Naftalis stamme fik de Kedesh i Galilæa, Hammot og Kirjatajim med tilhørende græsmarker.

⁶² Meraris efterkommere fik tildelt Rimmon og Tabor med tilhørende græsmarker af Zebulons stamme. ^63-64 Fra Rubens stamme øst for Jordanfloden, over for Jeriko, fik de ørkenbyen Betzer samt Jatza, Kedemot og Mefa’at—alle med tilhørende græsmarker. ^65-66 Gads stamme gav dem Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer—alle med tilhørende græsmarker.

Bespisningen af de 5000^(A)

6 Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen. ² En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge. ³ Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene. ⁴ (Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.) ⁵ Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.

Senere på dagen sagde han til Filip: „Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?” ⁶ Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre. ⁷ Filip svarede: „Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.”

⁸ En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde: ⁹ „Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?”

¹⁰ „Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn. ¹¹ Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, ¹² og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” ¹³ Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.

¹⁴ Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: „Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!” ¹⁵ Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.

Jesus kommer gående på vandet^(B)

¹⁶ Hen imod aften gik disciplene ned til søen. ¹⁷ Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum. ¹⁸ Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne. ¹⁹ Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne. ²⁰ „Det er mig,” råbte Jesus. „I skal ikke være bange!” ²¹ Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.