Old/New Testament

Menneskelig problemløsning

16 Abrams kone, Saraj, kunne stadig ingen børn få, men hun havde en egyptisk slavepige, der hed Hagar. ^2-3 En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.”

Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land. ⁴ Men da Hagar blev gravid, viste hun foragt for Saraj.

⁵ Saraj beklagede sig til Abram: „Hvorfor tillader du Hagar at være nedladende overfor mig? Jeg gav dig min slavepige, for at jeg kunne få en søn, men nu hvor hun er gravid, har hun ingen respekt for mig. Må Herren selv dømme om du eller jeg har ret!”

⁶ „Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.

⁷ Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur. ⁸ Englen sagde til hende: „Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” „Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun. ⁹ „Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen. ¹⁰ „Jeg vil give dig flere efterkommere, end man kan tælle. ¹¹ Du skal føde en søn, som du skal give navnet Ishmael.^[a] Herren har nemlig hørt din bøn om hjælp. ¹² Men din søn bliver en mand med et hidsigt temperament og stædig som et æsel. Han vil være i oprør mod alle, og alle vil være imod ham. Selv sine nærmeste slægtninge vil han strides med.”

¹³ Efter den oplevelse omtalte Hagar altid Herren, der havde talt til hende, som „den Gud, der ser mig”, for—som hun sagde: „Jeg har set den Gud, som ser mig.” ¹⁴ Senere blev stedet kaldt Be’er-Lahaj-Roi.^[b] Den findes stadig mellem Kadesh og Bered.

¹⁵ Så fødte Hagar en søn, og Abram kaldte ham Ishmael. ¹⁶ På det tidspunkt var Abram 86 år gammel.

Pagten med Abraham

17 Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: „Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. ² Jeg opretter en pagt med dig. Jeg lover dig, at dine efterkommere skal blive umådelig talrige.”

³ Abram bøjede sig med ansigtet mod jorden i ærefrygt, og Gud fortsatte: ⁴ „Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag. ⁵ Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham^[c], for du skal blive far til mange folkeslag. ⁶ Mange folk vil se dig som deres far, og konger skal nedstamme fra dig. ⁷ Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt—til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud. ⁸ Dette Kana’ans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud. ⁹ Men du skal holde din del af pagten. Det gælder både dig og dine efterkommere fra slægt til slægt: ^10-13 Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid. ¹⁴ Enhver, som ikke bliver omskåret, skal udelukkes fra folket, for han har brudt min pagt.”

¹⁵ Og Gud tilføjede: „Hvad din kone Saraj angår, skal du ikke længere kalde hende Saraj. Fra nu af skal du kalde hende Sara.^{[d] 16} Jeg vil velsigne hende og give dig et barn med hende. Hun skal blive stammor til mange folk—selv konger skal nedstamme fra hende.”

¹⁷ Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: „Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?” ¹⁸ Men til Gud sagde han: „Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!”

¹⁹ „Nej, det er Sara, der skal føde din søn!” svarede Gud, „og du skal kalde ham Isak.^[e] Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid. ²⁰ Hvad Ishmael angår, vil jeg gøre, som du siger. Jeg vil også velsigne ham og gøre hans efterkommere til et stort folk. Tolv fyrster skal nedstamme fra ham. ²¹ Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak—den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.” ²² Da Gud var færdig med at tale med Abraham, gik han sin vej.

²³ Samme dag omskar Abraham sin søn Ishmael og alle andre mænd og drenge i sin teltlejr, sådan som Gud havde sagt. ²⁴ Abraham var 99 år ^25-26 og Ishmael 13 år, da de blev omskåret ²⁷ sammen med alle deres slaver, både de købte og dem, der var født som slaver.

Om ægteskabsbrud og skilsmisse^(A)

²⁷ I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’^{[a] 28} Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. ²⁹ Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. ³⁰ Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.

³¹ I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.^{[b] 32} Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,^[c] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.

Om at sværge

³³ Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’^{[d] 34} Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. ³⁵ Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. ³⁶ Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. ³⁷ Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.

Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld^(B)

³⁸ I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’^{[e] 39} Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre^[f] kind, så vend den anden til. ⁴⁰ Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.^{[g] 41} Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. ⁴² Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.

⁴³ I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’^{[h] 44} Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.^{[i] 45} Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. ⁴⁶ Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. ⁴⁷ Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? ⁴⁸ Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.^[j]