Old/New Testament

Dommen over Jerusalems ledere

11 Synet fortsatte, og Ånden løftede mig op og bar mig over til templets østport. Der så jeg 25 mænd, som var ledere blandt folket, deriblandt Ja’azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn.

² „Det er de mænd, som sidder og trækker i trådene,” sagde Ånden. „Det er dem, som er ansvarlige for den voksende lovløshed i byen. ³ De siger: ‚Det er ikke tiden nu at bygge huse. Jerusalem er som en gryde over ilden, og vi sidder her som kødet.’ ⁴ Fordi de siger sådan, skal du profetere imod dem.”

⁵ Da kom Herrens Ånd over mig, og jeg modtog følgende budskab: „Israels folk, hør, hvad Herren siger: Jeg ved, hvad I tænker. ⁶ I har dræbt eller undertrykt utallige mennesker i denne by. ⁷ Derfor siger jeg, Herren: Ja, byen er som en gryde, men det er dem, I har dræbt, der er kødet i gryden. I, derimod, vil blive drevet ud af byen! ⁸ I er bange for at blive hugget ned med sværdet, men det er det, der vil ske med jer, siger Gud Herren. ⁹ Jeg vil slæbe jer ud af byen og overgive jer til fremmede, som vil udføre min dom over jer. ¹⁰ I vil blive forfulgt lige til landets grænse, og mange vil falde for sværdet. Da vil I indse, at jeg er Herren. ¹¹ Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse. ¹² Da vil I indse, at jeg er Herren, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”

¹³ Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: „Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

Guds løfte til eksiljøderne

¹⁴ Derpå sagde Herren til mig: ¹⁵ „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ ¹⁶ Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. ¹⁷ Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. ¹⁸ Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. ¹⁹ Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, ²⁰ så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. ²¹ Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”

²² Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. ²³ Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.

²⁴ Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, ²⁵ og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.

Ezekiels dramaoptrin om Jerusalems fald og fangenskabet

12 Herren sagde til mig:

² „Du menneske,” sagde han. „Du bor midt i et oprørsk folk. De har øjne i hovedet, men ser intet. De har ører, men hører ikke efter, for de er stolte og stædige. ^3-5 Derfor skal du gøre følgende: Ved højlys dag og mens folk ser på det, skal du pakke din bagage, som om du skulle på en lang rejse. Bær det hele udenfor i løbet af dagen. Ved aftenstid skal du slå hul i husmuren og kravle ud igennem det, som om du flygter i al hemmelighed. Måske det kan give dem noget at tænke over, selv om de er et oprørsk folk. ⁶ Når det er blevet mørkt, skal du tage din oppakning på skuldrene, mens de ser på det, og gå af sted med tilhyllet ansigt, så du ikke ser landet omkring dig. På den måde skal du være et tegn for Israels folk om den katastrofe, som skal ramme Jerusalem.”

⁷ Så gjorde jeg, hvad jeg havde fået besked på. I løbet af dagen lagde jeg de ting udenfor, som jeg kunne bære med mig på en lang rejse. Om aftenen slog jeg hul i muren, kravlede ud og forsvandt i mørket med oppakningen på mine skuldre, alt sammen mens folk så på det.

⁸ Næste morgen sagde Herren til mig:

⁹ „Du menneske, har Israels oprørske folk ikke spurgt dig, hvad det optrin skulle betyde? ¹⁰ Sig til dem, at sådan vil det gå kongen i Jerusalem og hele Israels folk. ¹¹ Forklar dem, at det, du gjorde, var et tegn på, hvad der snart skal ske med dem: De vil alle blive ført i eksil og komme ud på en lang rejse. ¹² Kongen vil i nattens mulm og mørke forlade byen gennem et hul i muren med tilhyllet ansigt, så han ikke kan se det land, han forlader, og med sin oppakning på skuldrene. ¹³ Jeg vil nemlig fange ham i mit net og føre ham til Babylon, som han dog ikke får at se.^[a] Og han skal dø dér i fangenskabet. ¹⁴ Hans tjenere og livvagter vil jeg sprede for alle vinde ved at sende fjenden i hælene på dem.

¹⁵ Når hele folket er ført i eksil, vil det omsider gå op for dem, at jeg er Herren. ¹⁶ Nogle vil overleve både krigen, hungersnøden og epidemierne, så de derude blandt de fremmede folkeslag kan komme til besindelse og indrømme deres ondskab og afgudsdyrkelse og til sidst indse, at jeg er Herren.”

¹⁷ Herren sagde til mig:

¹⁸ „Du menneske, spis dit brød med bæven, og drik din vandration med bekymring, ¹⁹ og sig til folket: Gud Herren siger om Jerusalems indbyggere og Israels land: Med bæven og bekymring skal de spise deres brød og drikke deres vandration, for landet bliver raseret og ødelagt som straf for deres ondskab. ²⁰ På grund af al deres vold bliver deres byer jævnet med jorden, og deres agerjord bliver til brakmark, så de kan indse, at jeg er Herren.”

²¹ Herren sagde til mig:

²² „Du menneske, hvad er det, man siger i Israel? ‚Det trækker i langdrag, og profeternes syner bliver ikke opfyldt.’ ²³ Men sig til dem fra mig af, at de godt kan holde op med at bruge den talemåde, for jeg vil give dem en ny, som siger, at nu er tiden kommet, hvor profeternes syner går i opfyldelse. ²⁴ Der skal ikke længere være falske syner og løgnagtige spådomme blandt Israels folk om, at alt nok skal gå godt, ²⁵ for jeg er Herren, og mine ord er ikke tomme trusler. Det, jeg forudsiger, går i opfyldelse til den fastsatte tid, mit oprørske folk! Ja, det skal gå i opfyldelse i jeres levetid, siger jeg, Herren.”

²⁶ Herren talte til mig:

²⁷ „Du menneske, Israels folk påstår i deres falske tryghed: ‚Ezekiels syner og profetier handler ikke om nutiden, men om en fjern fremtid.’ ²⁸ Derfor skal du sige til dem: ‚Herren siger: Straffen kan ikke udskydes længere. Det, jeg har sagt, bliver opfyldt meget snart.’ ”

Dommen over de falske profeter

13 Herren sagde til mig:

^2-3 „Du menneske, profetér imod de falske profeter i Israel, som kommer med deres egne idéer og hævder, at deres budskaber er fra mig. Ve de tåbelige profeter, som siger: ‚Hør, hvad Herren siger!’ uden at jeg har talt til dem.

^4-5 Åh, Israels folk, jeres falske profeter er som sjakaler, der går på rov mellem ruinerne. De har intet gjort for at opbygge mit folk eller udbedre manglerne, så folket kunne undgå at blive ramt af min dom. ⁶ De har løjet ved at påstå, at deres budskab kom fra mig, selv om jeg aldrig har sendt dem, så de kan ikke forvente, at jeg skal opfylde deres profetier. ^7-8 Derfor siger jeg til dem: ‚Er det måske ikke falske profetier og syner, der kommer fra jer, når I hævder at have et budskab fra mig, selvom jeg ikke har givet jer noget budskab? Fordi I er kommet med falske profetier og syner, må jeg straffe jer.’ ⁹ De får aldrig nogen lederposition, ja, jeg vil slette deres navne af listen over Israels folk, og de vil aldrig få deres land at se igen. Så vil I indse, at jeg er Gud Herren. ¹⁰ De fører mit folk på afveje ved at profetere om fred, når der ikke er fred. Mit folk har bygget en mur af løse sten, og profeterne påstår, et lag kalk kan holde sammen på den.

¹¹ Ezekiel, du kan godt fortælle dem, at deres fine, hvidkalkede mure vil falde sammen. Synden kan ikke skjules bag en pæn facade. Der kommer snart en mægtig storm med hagl og styrtregn, som får murene til at falde sammen. ¹² Når katastrofen indtræder, vil folket anklage de falske profeter for at have slået det hele hen i stedet for at advare dem om deres synd.

¹³ Derfor siger jeg, Herren, til de falske profeter: Min vrede skal hagle ned over jer, og min harme er som en voldsom orkan, mit raseri er som den piskende regn. ¹⁴ Jeg vil smadre den hvidkalkede mur, så den bryder sammen og knuser jer i faldet. Så vil I indse, at jeg er Herren. ¹⁵ Jeg vil lade min vrede få frit løb imod muren og dem, som kalkede den. Så forsvinder både muren og de mennesker, som kalkede den, ¹⁶ de profeter, som forkyndte fred og ingen fare for Jerusalem, når der i virkeligheden ikke var udsigt til fred.

^17-18 Profetér også imod de kvindelige profeter, der profeterer deres egne fantasier. Sig til dem: ‚Ve jer, der forfører mit folk, unge såvel som gamle, ved at lave amuletter, magiske armbånd til deres håndled og magiske tørklæder i alle størrelser. I vil blive straffet for at bedrage mit folk. ¹⁹ I tager nogle håndfulde byg eller et par stykker brød som betaling for at spå dem. Derved fører I uskyldige folk i døden og holder hånden over andre, som i virkeligheden fortjente at dø. I lyver for mit folk, og de lytter med glæde til jeres løgne.

²⁰ Derfor siger jeg, Herren: Jeg vil straffe jer, fordi I jagter mit folks sjæle med jeres magiske armbånd. Jeg vil rive armbåndene af og sætte mit folk i frihed, som fuglen der slippes ud af sit bur. ²¹ Jeg befrier mit folk for jeres magiske tørklæder og river dem ud af jeres kløer, så de ikke længere skal være ofre for jer. Så vil I indse, at jeg er Herren. ²² I har taget modet fra de retskafne, stik imod min vilje, og I har opmuntret de onde, så de ikke omvendte sig fra deres ondskab og blev reddet. ²³ Men nu skal det være slut med jeres løgne og spådomskunster. Jeg river mit folk ud af jeres kløer, og så vil I indse, at jeg er Herren.’ ”

Indledende hilsen

1 Dette brev er fra Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener. Jeg skriver til de jødekristne fra de 12 stammer, der bor rundt omkring i verden. Guds fred!

Om prøvelser, udholdenhed og tro

² Kære venner, når I kommer ud for mange forskellige vanskeligheder og problemer, så glæd jer over det. ³ I ved jo, at når jeres tro^[a] prøves, skærper det jeres udholdenhed. ⁴ Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område.

⁵ Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser. ⁶ Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen, ^7-8 eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.

Den himmelske rigdom er langt mere værd end den jordiske

⁹ De kristne, der har en lav position i samfundet, kan glæde sig over at have en høj position i den åndelige verden. ¹⁰ De, der før var rige, kan glæde sig over at være blevet ydmyget, for rigdom forgår som blomster, der visner. ¹¹ Når solen brænder i dagens hede, svides planterne. Blomsterne falmer, og deres pragt forsvinder. Sådan kan rigdom forsvinde, hurtigt og uden varsel.

Gud frister ingen, men lover evigt liv

¹² Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham.

¹³ Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det. ¹⁴ Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til. ¹⁵ Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.

¹⁶ Elskede venner, lad jer ikke bedrage. ¹⁷ Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger. ¹⁸ Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen.

Lyt, tag imod Guds ord og lev det ud i hverdagen

¹⁹ Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred, ²⁰ for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje. ²¹ Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv.

²² I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det. ²³ Hvis I kun lytter til undervisningen, men ikke handler på det, I hører, er det, som når I betragter jeres ansigt i et spejl. ²⁴ Lige så snart I vender ryggen til spejlet, har I glemt, hvordan I så ud. ²⁵ Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse.

²⁶ De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. ²⁷ Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed.