Old/New Testament
Elihu påpeger Jobs selvretfærdighed
34 Elihu fortsatte:
2 „Hør godt efter, I vismænd,
lyt til mig, I som er så kloge.
3 Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
4 Lad os derfor i fællesskab finde ud af,
hvad der er sandt og rigtigt.
5 Job siger: ‚Jeg er uskyldig,
det er Gud, der gør mig uret.
6 Jeg regnes for en løgner, selvom jeg taler sandt,
jeg bliver straffet hårdt, skønt jeg ikke har syndet.’
7 Hvor har Job lært at tale sådan?
Det er jo en hån imod Gud.
8 Han må have tilbragt sin tid i dårligt selskab
med onde og gudløse mennesker.
9 Han påstår jo, at man intet får ud af
at leve retskaffent ind for Gud.
10 I vise mænd, vil I ikke give mig ret i,
at det er umuligt for Gud at være ond?
Den Almægtige kan ikke være uretfærdig.
11 Nej, vi ved, at han straffer mennesker for, hvad de har gjort.
Han lader dem opleve følgerne af deres synd.
12 Gud handler absolut ikke ondt,
den Almægtige er aldrig uretfærdig.
13 Han alene har al magt på jorden,
han opretholder og styrer verden.
14 Hvis Gud en dag besluttede
at trække sin livsånde til sig igen,
15 da ville alt levende uddø,
og menneskene igen blive til støv.
16 Tag nu og brug din forstand.
Prøv at forstå, hvad jeg siger.
17 Kunne Gud være den almægtige Dommer,
hvis han ikke var uangribelig?
Vil du anklage selve ‚Retfærdigheden’
og påstå, at han kan være uretfærdig?
18 Han dømmer konger og regenter
for deres onde og uretfærdige handlinger.
19 Han gør ikke forskel på folk,
men behandler rige og fattige ens.
Alle mennesker er jo skabt af Gud,
20 og de skal alle sammen dø en gang.
Uden varsel er livet slut,
og ingen kan gøre fra eller til.
21 Gud kender alle deres handlinger,
han ser alt, hvad de foretager sig.
22 Ingen steder findes så tæt et mørke,
at de onde kan skjule sig for Gud.
23 Gud behøver ikke at vente til dommens dag
med at straffe et menneske for dets synder.
24 Han afsætter magtfulde ledere uden forhør
og indsætter andre i deres sted,
25 for han kender deres onde handlinger
og kan vende deres skæbne på en enkelt nat.
26 Han straffer dem for deres ondskab
på en måde, så alle kan se det,
27 for de vendte sig bort fra Gud
og var ligeglade med hans vilje.
28 Deres magtmisbrug over for de svage
førte til et råb om hjælp, som Gud hørte.
29 Selv når Gud er tavs, kan du ikke dømme ham for det.
Hvis han skjuler sig, kan du ikke tvinge ham frem.
Han hersker jo over alt, hvad han har skabt,
30 så de gudløse ikke skal have magten
og undertrykke andre mennesker.
31 Hvad nu hvis et menneske siger til Gud:
‚Hvis jeg har syndet, vil jeg ikke gøre det mere.
32 Sig mig, hvad jeg har gjort forkert.
Hvis jeg har svigtet, lover jeg at forbedre mig.’
33 Mon så ikke Gud er nådig,
selv om du benægter, at han er det?
Om du vil bede om nåde, er op til dig.
Sig os, hvad du har i tanke.
34 Ethvert forstandigt menneske
vil være enig med mig og sige:
35 ‚Job taler uden indsigt.
Han ved ikke, hvad han snakker om.’
36 Er det mærkeligt, at Job bliver straffet så hårdt?
Han taler jo som de gudløse taler.
37 Ud over sin oprindelige synd
gør han nu oprør mod Gud
ved at vise foragt for vores vejledning
og ved stadig at anklage Gud.”
Gud svarer ikke de hovmodige
35 Elihu fortsatte:
2 „Job, er det rigtigt af dig at sige,
at du har ret, og at Gud har uret?
3 Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent,
hvis man alligevel skal lide?
Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’
4 Hør efter, så skal jeg give dig mit svar,
og dine venner må også gerne lytte med.
5 Se på himlen højt over dit hoved,
på skyerne, som overgår din forstand.
6 Selv om du synder nok så mange gange,
mon der går skår af Guds almagt for det?
7 Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste
ved at leve et retskaffent liv?
8 Nej, når du synder, går det ud over dig selv,
og når du gør noget godt, gavner det andre.
9 Folk himler op om voldshandlinger,
råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.
10 Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber,
han som får lovsang til at lyde i natten,
11 som har gjort os klogere end dyrene
og visere end fuglene?’
12 Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp,
svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,
13 for Gud lytter ikke til de indbildskes ord,
den Almægtige ænser dem ikke.
14 Forvent ikke, at Gud svarer,
når du påstår, at han ikke er der,
eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen,
og nu er det hans tur til at komme med et udspil.
15 Forvent heller ikke svar,
når du påstår, at han ikke straffer de skyldige,
og at han er ligeglad med ondskaben i verden.
16 Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig.
Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”
Apostelmødet i Jerusalem
15 Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle jøder fra Judæa på besøg, og de stod frem og sagde til menigheden: „I kan kun blive frelst, hvis I bliver omskåret efter de jødiske forskrifter.” 2 Det førte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas på den ene side og de tilrejsende jøder fra Judæa på den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de øvrige ledere i menigheden der.
3 Menigheden udrustede dem til rejsen, og på vej gennem Fønikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at besøge de Jesus-troende dér. Her fortalte de til alles store glæde, at mange ikke-jøder nu også havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.
4 Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de øvrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-jødiske folkeslag. 5 Men nogle af de farisæere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: „Disse mennesker skal omskæres, og de skal have besked på at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.”
6 Apostlene og menighedens ledere holdt nu et særskilt møde for at drøfte spørgsmålet. 7 Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. „Venner,” sagde han. „I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-jøder, så også de kunne komme til tro. 8 Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det blå stempel på dem ved at give dem Helligåndens kraft, ligesom han gav den til os. 9 Han gjorde ingen forskel på dem og os, for vi har alle fået hjertet renset gennem troen. 10 Skal vi nu til at gå i rette med Gud og lægge en byrde på disciplenes skuldre, som hverken vores forfædre eller vi selv har været i stand til at bære? 11 Nej! Det er gennem Herren Jesu nåde, at vi kommer til tro og bliver frelst på samme måde som dem, der ikke er jøder.”
12 Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udført gennem dem blandt de ikke-jødiske folkeslag.
13-14 Da de var færdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: „Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og åbnede døren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilhører ham. 15 Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der står jo skrevet: 16 ‚Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.[a] Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen. 17 Det gør jeg, for at de øvrige må søge Herren, alle de andre folkeslag, som jo også tilhører mig. Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.’[b]”
18 Jakob fortsatte: „Det har altså været kendt fra gammel tid, at de øvrige folkeslag også skulle med. 19 Jeg mener derfor, at vi ikke skal lægge unødvendige byrder på de ikke-jøder, der vender sig til Gud. 20 Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere bør de ikke spise blod, kød fra kvalte dyr eller kød, som først har været ofret til afguderne.[c] 21 Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet oplæst og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.