Old/New Testament

I pottemagerens værksted

18 En dag sagde Herren til mig: ² „Gå ned til pottemagerens værksted, så skal jeg fortælle dig noget.” ³ Jeg gjorde, som Herren sagde, og fandt pottemageren i færd med at forme krukker på sin drejeskive. ⁴ Af og til blev en krukke ikke, som han havde tænkt sig. Så begyndte han forfra for at lave en ny og bedre krukke.

⁵ Så sagde Herren til mig: ⁶ „Kan jeg ikke gøre med Israel, som pottemageren gør med sit ler? Som leret i pottemagerens hånd, sådan er mit folk i min hånd. ⁷ Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og ødelæggelse. ⁸ Men hvis de omvender sig fra deres synd og ondskab, gør jeg ikke alvor af min trussel.

⁹ Hvis jeg lover at velsigne et folk, ¹⁰ men det folk så gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, får de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.”

¹¹ Derfor befalede Herren mig at sige til Judas folk og Jerusalems indbyggere: „Hør Herrens ord: Han har planer om at straffe jer. Derfor skal I omvende jer fra jeres ondskab og gøre, hvad der er ret.” ¹² Men folket svarede: „Nej, vi gør, hvad vi vil! Og vi har tænkt os at blive ved med at følge, hvad du kalder vores ondskab.”

¹³ Da svarede Herren: „Har man hørt noget lignende? Ikke engang de gudløse folkeslag er så oprørske. Mit folks hovmod overgår enhver beskrivelse. ¹⁴ Sneen på Libanons bjerge smelter aldrig helt, og vandløbene med det kolde smeltevand tørrer aldrig ud. ¹⁵ Men med mit folk er det anderledes. De har svigtet mig og vendt sig til tåbelige afguder. De er drejet af fra den gamle og sikre lydighedsvej, og vader nu rundt på syndens mudrede stier. ¹⁶ Derfor vil deres land opleve en frygtelig straf og blive et mindesmærke over deres tåbelighed. Alle, der kommer forbi, vil undre sig og ryste på hovedet over dets grufulde skæbne. ¹⁷ Når fjenden kommer, vil mit folk blive spredt for alle vinde som støvet, der hvirvles bort af østenvinden. Når ulykken er over dem, vender jeg ryggen til dem. Jeg hjælper dem ikke.”

¹⁸ Det fik folk til at udbryde: „Kom, lad os blive af med Jeremias! Vi har stadig vores præster til at undervise i loven, vismænd til at give os gode råd, og profeter til at fortælle os Guds vilje. Lad os anklage ham for domstolen, så vi bliver fri for at høre på ham.”

¹⁹ Da bad jeg til Herren: „Hjælp mig, Herre. Hør, hvad mine fjender har planer om at gøre. ²⁰ Skal de have lov til at gengælde godt med ondt? De er ude på at slå mig ihjel, skønt jeg gik i forbøn for dem og prøvede at beskytte dem mod din vrede. ²¹ Så lad dem da få, hvad de fortjener. Lad deres børn sulte ihjel eller blive dræbt med sværdet. Lad deres koner blive barnløse enker. Lad deres gamle mænd dø af sygdom og deres unge mænd falde i krigen. ²² Lad skrigene høres fra deres hjem, når de tages på sengen af fjendens krigere. For de har gravet en faldgrube og sat fælder langs min vej. ²³ Herre, du kender deres morderiske planer. Tilgiv dem ikke, se ikke igennem fingre med deres synder. Lad dem få med dig og din vrede at bestille.”

Jerusalem skal knuses som en lerkrukke

19 Herren sagde derpå til mig: „Gå hen og køb en lerkrukke hos pottemageren. Tag så nogle af folkets politiske og religiøse ledere med dig ² og gå ud i Hinnoms søns dal med krukken, tæt ved Potteskårsporten. Derude skal du overbringe dem følgende budskab:

³ Judas kongeslægt og Jerusalems indbyggere, hør Herrens ord! Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg sender en katastrofe over dette sted, som vil få det til at ringe for ørerne af enhver, der hører om det. ⁴ For Israel har svigtet mig og gjort denne dal til en skamplet ved at brænde røgelse for fremmede guder, som hverken de selv eller deres forfædre kendte til, og Judas konger har på dette sted ofret uskyldige børn. ⁵ De har bygget højaltre for Ba’al og brændt deres egne børn som ofre på disse altre, en afskyelig handling, som jeg aldrig ville drømme om at kræve af dem.

⁶ Der kommer en dag, siger Herren, hvor denne dal ikke længere skal hedde Tofet eller Hinnoms søns dal. I stedet skal den kaldes for ‚Massakrens dal’. ⁷ Jeg modarbejder Judas og Jerusalems krigsstrategi og tillader fjendens hære at overrumple jer og slå jer ihjel. Gribbe og vilde dyr vil æde jeres døde kroppe. ⁸ Jeg jævner Jerusalem med jorden, så enhver, der går forbi, vil gispe af rædsel over byens grufulde skæbne. ⁹ Jeg vil sørge for, at jeres fjender belejrer byen, indtil alle fødevarer er brugt op, og de belejrede begynder at spise deres egne børn og venner.

¹⁰ Jeremias, når du har givet dem budskabet, skal du knuse krukken for øjnene af de mænd, du har taget med. ¹¹ Så skal du sige til dem: Hør, hvad Herren, den Almægtige, siger: Som den her lerkrukke blev knust, så den ikke kan laves igen, vil jeg knuse Judas og Jerusalems indbyggere. Og man vil kaste de døde ud her i Tofetdalen, fordi der ikke er plads nok i gravhulerne. ^12-13 Det er, hvad jeg vil gøre med dette sted og dets indbyggere. Jerusalem vil blive vanhelliget som Tofet. Død og ødelæggelse vil ramme hvert eneste hus i Jerusalem, ja selv det kongelige palads. Det er straffen for, at I på tagterrasserne brændte røgelse for stjerneguderne og bragte drikofre til alle jeres afguder.”

¹⁴ Efter at Jeremias havde forkyndt sit budskab, forlod han Tofetdalen og gik hen i forgården til Herrens tempel, hvor han råbte til folket: ¹⁵ „Hør, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg vil snart lade katastrofen ramme Jerusalem og de omliggende byer, sådan som jeg har sagt, fordi I hårdnakket nægter at høre efter, hvad jeg siger.”

Ondskaben tager til

3 Du skal vide, Timoteus, at den sidste tid, før Herren kommer igen, bliver en meget vanskelig tid. ² Folk vil kun tænke på sig selv og deres penge. De vil være arrogante og store i munden. De vil håne Gud og gøre oprør mod deres forældre. De vil være utaknemmelige og respektløse, ³ afstumpede og hårdhjertede. De vil være anklagende, hæmningsløse, brutale, uden ønske om at gøre godt, ⁴ forræderiske, fremfusende og hovmodige. De vil være mere opsat på at søge fornøjelser end på at søge Gud. ⁵ De vil have en overfladisk religiøsitet, men vil ikke have noget med Guds kraft at gøre. Hold dig fra den slags mennesker.

⁶ Nogle af dem er falske lærere, der trænger sig ind i hjemmene og får magt over svage kvinder, der går rundt og er tynget af skyldfølelse over deres synder. Sådanne kvinder har et utal af behov ⁷ og er altid parate til at følge nye lærere. Men de når aldrig frem til at forstå sandheden. ⁸ Som Jannes og Jambres^[a] satte sig op imod Moses, sådan sætter de falske lærere sig op imod sandheden. Deres sind er fordærvet, og deres tro holder ikke under prøvelser. ⁹ Derfor kan de heller ikke blive ved. En dag vil man indse, hvor tåbelige de er—ligesom det skete for Jannes og Jambres.

Hold fast ved det, du har lært, og irettesæt de falske lærere

¹⁰ Timoteus, du har fulgt mig tæt på i lang tid. Du har observeret min undervisning, min adfærd og mine mål i livet. Du kender min trofasthed, langmodighed, kærlighed og udholdenhed. ¹¹ Du ved også om de forfølgelser og lidelser, jeg har været igennem i Antiokia, i Ikonion og i Lystra. Du ved, hvordan jeg holdt ud gennem dem alle sammen, og hvordan Herren reddede mig hver gang. ¹² Alle, der ønsker at tjene Jesus Kristus og leve et gudfrygtigt liv, vil blive forfulgt. Sådan er det bare. ¹³ Men de ondskabsfulde, religiøse bedragere vil synke dybere og dybere. De er faret vild og fører andre på vildspor.

¹⁴ Du, derimod, skal holde fast ved det, du har lært og har sat din lid til. Du kender jo dem, der har undervist dig. ¹⁵ Desuden er du fra din tidligste barndom blevet oplært i de hellige skrifter, som hjalp dig til at forstå, at frelsen modtages ved tro på Jesus Kristus. ¹⁶ Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, ¹⁷ så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.