Old/New Testament

Et budskab om Fønikien

23 Et budskab om Tyrus:

Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen. ^2-3 Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum. ⁴ Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet^[a]: „Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.” ⁵ Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg. ⁶ I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish. ⁷ Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.

⁸ Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd? ⁹ Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt. ¹⁰ Nu må I dyrke jorden, som de gør langs Nilen, for det er forbi med skibshandelen. ¹¹ Herren rakte hånden ud over havet, og jordens riger rystede. Han lod fjendtlige folkeslag tilintetgøre Fønikiens fæstning og forsvar.

¹² Han sagde: „Du ligger ilde tilredt, Sidon, der er intet at juble over mere. Rejs bare over til Cypern, men heller ikke der vil du opleve fred.”

¹³ Det var det kaldæiske rige og ikke assyrerne, der ødelagde Sidon. De byggede angrebstårne, ødelagde byens fæstninger og lagde den i ruiner, så den blev hjemsted for vilde dyr.^{[b] 14} Græd og sørg, I Tarshish-skibe, som krydser verdenshavene, for jeres havn er ødelagt.

¹⁵ Tyrus vil blive glemt i 70 år, svarende til en konges levetid. Derefter vil det gå byen som i visen om den prostituerede kvinde:

¹⁷ Efter 70 år vil Herren genrejse Tyrus, men hun vil ikke opføre sig bedre end før. Hun vil vende tilbage til sit gamle erhverv og sælge sin sjæl til alverdens kongeriger. ¹⁸ Men det, hun tjener på sin forretning, skal ikke længere komme hende selv til gode, men overdrages til Herren og bruges af dem, der tjener ham, så de kan spise sig mætte og klæde sig i fornemt tøj.

Guds dom over Israel og hele verden

24 Hør efter! Herren gør jorden^[c] tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. ² Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. ³ Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.

^4-5 Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. ⁶ Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.

⁷ Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. ⁸ Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. ⁹ Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.

¹⁰ Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. ¹¹ Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. ¹² Byen er ødelagt, dens porte slået ind. ¹³ Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

¹⁴ Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. ^15-16 I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”

Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt. ¹⁷ Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk. ¹⁸ Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.

Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold. ¹⁹ Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver. ²⁰ Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.

²¹ Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere. ²² De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag. ²³ Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.

En lovsang til Herren

En fest for alverdens folk

⁶ På Zions bjerg vil Herren holde fest for alverdens folkeslag, et gilde med lækre retter og udsøgte vine. ⁷ Til den tid vil han fjerne det tæppe af frygt, som indhyller alle folkeslag, ⁸ for han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne forhånelsen af sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt.

⁹ Da skal hele folket udbryde: „Han er vores Gud! Vi satte vores lid til ham, og han frelste os. Han er den Herre, som vi ventede på med længsel. Lad os juble og glæde os, fordi han har frelst os.”

¹⁰ Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding. ¹¹ De kæmper for at holde sig oven vande, men trods deres dygtighed ydmyger Herren dem for deres stoltheds og indbildskheds skyld. ¹² Deres tårnhøje mure nedbryder han, så de synker i grus og bliver til støv.

Indledende hilsen

1 Kære ledere og medhjælpere i menigheden og alle i Filippi, som hører Jesus Kristus til. Dette brev er fra Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere. ² Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Taksigelse og bøn for filipperne

^3-4 Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud. ⁵ I har jo været med til at sprede det glædelige budskab om Kristus lige fra det øjeblik, I tog imod det, og I gør det stadig. ⁶ Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.

⁷ Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig.^[a] Og I har stået sammen med mig, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet det glædelige budskab om nåden. ⁸ Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.

⁹ Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, ¹⁰ så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg. Jeg beder om, at I på dommens dag må kunne stå med en ren og uplettet samvittighed ¹¹ og med rige resultater af de gode gerninger, som Kristus har udført gennem jer til ære og pris for Gud.

Paulus’ fangenskab standser ikke forkyndelsen af Kristus

¹² Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud. ¹³ Alle her omkring—og det gælder også soldaterne i garnisonen—er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus. ¹⁴ Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.

¹⁵ Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver. ¹⁶ De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. ¹⁷ De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet. ^18-19 Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt—og det vil jeg glæde mig over.

Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse. ²⁰ Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham. ²¹ Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. ²² Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil. ²³ På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. ²⁴ Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. ²⁵ Derfor tror jeg også, at jeg skal blive her endnu en tid til glæde for jer og for at hjælpe jer til at vokse i troen. ²⁶ Når jeg så besøger jer en gang til, får I endnu mere grund til at lovprise Jesus Kristus for, hvad han udretter gennem min tjeneste.

Kæmp for troens sag

²⁷ Men hvad der end sker, så skal I leve på en sådan måde, at I ærer Kristus ved det. Hvad enten jeg kommer og besøger jer, eller jeg må nøjes med at høre om jer, forventer jeg, at I står side om side i samme ånd og kæmper for troens sag. ²⁸ I skal ikke være bange for, hvad jeres modstandere kan finde på at gøre. For dem er jeres tro jo et klart fingerpeg om, at de går fortabt, men at I vil få det evige liv. Det er alt sammen med i Guds plan. ²⁹ Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham, ³⁰ mens I fortsat kæmper den samme kamp, som I engang så mig stå i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.