M’Cheyne Bible Reading Plan
Regler for afgrødeofre, henvendt til folket
2 Den, der ønsker at bringe Herren et afgrødeoffer, skal tage noget af sit bedste mel, hælde olivenolie over og drysse røgelse ovenpå. 2 Derefter skal han bringe det til en af præsterne, som skal brænde en håndfuld af det på alteret som et lifligt mindeoffer for Herren. 3 Resten af melet tilfalder præsterne som deres andel af Herrens højhellige ildoffer.
4 Hvis nogen ønsker at bringe ovnbagt brød som et offer til Herren, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie, og der må ikke være surdej i det. Både rundbrød og fladbrød bagt med olivenolie, men uden surdej, kan bringes som offergave. 5 Også hvis offergaven er bagt på en plade over ildstedet, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie uden surdej. 6 Bræk brødet i stykker og hæld olivenolie over det, så gælder også det som et afgrødeoffer. 7 Hvis offergaven er tilberedt i en gryde med låg, skal I stadig bruge det bedste mel, blandet med olivenolie.
8 Uanset hvordan afgrødeofferet er tilberedt, skal du bringe det til præsterne, som vil sørge for, at det bliver overbragt til Herren.
9 Præsterne skal kun brænde en del af offeret som et lifligt afgrødeoffer for Herren. 10 Resten tilfalder dem som deres retmæssige del af Herrens højhellige ildoffer.
11 I må ikke syrne det mel, I bruger til afgrødeofrene, for hverken surdej eller honning er tilladt i forbindelse med Herrens ildofre. 12 Brød, der er bagt med surdej eller honning, må I gerne bringe som høstoffer, men ikke som brændoffer.
13 Ethvert afgrødeoffer skal indeholde salt, for saltet symboliserer jeres troskab mod Guds pagt. Så glem ikke saltet.
14 Hvis I ønsker at bringe et offer fra den tidlige høst, skal I riste friske, nyhøstede bygkerner og knuse dem. 15 Siden det er et afgrødeoffer, skal I hælde olivenolie over det og drysse røgelse på. 16 Præsterne skal så tage en del af de knuste kerner, olivenolien og al røgelsen og brænde det som et lifligt mindeoffer for Herren.
Regler for takofre, henvendt til folket
3 Hvis nogen ønsker at bringe Herren et takoffer, kan han tage enten en tyr eller en ko, blot han sikrer sig, at dyret er uden skavanker. 2 Han skal lægge sin hånd på dyrets hoved ved indgangen til åbenbaringsteltet og derefter slagte det. Så skal præsterne stænke blodet rundt om på alterets sider. 3 Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om det fedt, der hænger ved indvoldene, 4 begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne. 5 Præsterne skal bringe fedtet som et røgoffer oven på brændofferet, der ligger på alterbrændet. Det er et lifligt ildoffer for Herren.
6 Hvis nogen ønsker at bringe en ged eller et får som takoffer til Herren, står det ham frit for at ofre et han- eller hundyr, blot han sikrer sig, at dyret ingen skavanker har.
7-8 Hvis det drejer sig om et får, skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet. Så skal præsterne stænke blodet rundt om på alterets sider. 9 Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om hele fedthalen, der skæres af tæt ved halebenet, det fedt, der hænger ved indvoldene, 10 begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne. 11 Præsterne skal brænde det på alteret som et madoffer, et lifligt ildoffer for Herren.
12 Hvis nogen ønsker at bringe en ged som offergave til Herren, 13 skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet, hvorefter præsten skal stænke blodet rundt om på alterets sider. 14 Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om det fedt, der hænger ved indvoldene, 15 begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne. 16 Præsterne skal bringe det som et madoffer, et lifligt ildoffer for Herren. Husk, at alt fedtet tilhører Herren. 17 I må aldrig spise fedt eller drikke blod! Det er en permanent lov, som skal gælde for alle kommende generationer, hvor I end bor.”
Peters anden mirakuløse fiskefangst
21 1-2 Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen.
3 Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre.
De gik i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. 4 Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.
5 Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. 6 „Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.”
Det gjorde de så—og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. 7-8 Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.[a] Så hoppede han ud i vandet—mens de andre blev i båden—for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.
9 Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. 10 Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” 11 Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker. 12 „Kom nu og få noget at spise,” sagde Jesus. Ingen turde spørge, hvem han var, men de vidste alle, at det måtte være Herren. 13 Jesus gik nu rundt og delte brød og fisk ud til dem. 14 Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.
Peter siger igen ja til at følge Jesus
15 Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?” „Ja, Herre,” svarede Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine lam,” sagde Jesus.
16 Jesus gentog spørgsmålet: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” „Ja, Herre,” sagde Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så tag dig af mine får,” sagde Jesus.
17 For tredje gang spurgte han: „Simon, Johannes’ søn, holder du virkelig af mig?”
Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. „Herre, du kender alle ting,” sagde han, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine får,” sagde Jesus.
18 Derefter fortsatte han: „Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet[b] og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.” 19 Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: „Følg mig!”
Jesus og Johannes
20 Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: „Herre, hvem er det, som vil forråde dig?” 21 Så spurgte Peter: „Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?” 22 „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,” svarede Jesus, „hvad angår det så dig? Følg du mig!”
23 På den måde spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle dø. Han sagde: „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad angår det så dig?”
Efterskrift
24 Hvad her er skrevet, er altså den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.
25 Der er også meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden næppe kunne rumme alle de bøger, som så måtte skrives.
18 De, der isolerer sig, søger deres eget,
de opponerer mod al sund fornuft.
2 En tåbe prøver ikke på at forstå andre,
han har nok i at lufte sin egen mening.
3 Ondskab går hånd i hånd med foragt,
skam følges med vanære.
4 Visdom forfrisker som en rislende kilde,
styrkende ord er som koldt, frisk vand.
5 Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige
og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.
6 Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
deres tale inviterer til slagsmål.
7 Tåbernes ord bringer dem til fald,
deres tale kan koste dem livet.
8 Sladder sluges med hud og hår
og lagrer sig dybt i sindet.
9 At være doven og forsømme sit arbejde
er lige så slemt som at øve hærværk.
10 Herren er som et stærkt fæstningstårn,
den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11 Den riges velstand er hans falske tryghed,
han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12 Hovmod fører til fald,
ydmyghed bringer ære.
13 At give et svar uden først at lytte
er både tåbeligt og skændigt.
14 Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,
men når mismod sætter ind, er håbet ude.
15 Den forstandige er på jagt efter kundskab,
den kloge er på udkig efter visdom.
16 At give en gave kan åbne mange døre
og bane vej til magtfulde personer.
17 Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,
i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.
18 Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,
kan en lodkastning give en løsning.
19 Når slægtninge bliver uvenner,
rejses en mur imellem dem.
20 Gode ord giver mad i huset,
de rette ord giver fremgang i livet.
21 Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,
man må leve med konsekvensen af sine ord.
22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
det er et udtryk for Herrens velsignelse.
23 Den fattige er nødt til at anmode høfligt,
den rige har råd til at være uforskammet.
24 Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,
og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.
Indledende hilsen
1 1-2 Kære trofaste medkristne i Kolossæ. Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus, og fra Timoteus, min medarbejder. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far.
Taksigelse og bøn for menigheden
3 Når vi beder for jer, takker vi altid Gud, vores Herres Jesu Kristi Far. 4 Vi har jo hørt om jeres tro på Jesus som Messias og om jeres kærlighed til alle, der tror på ham, 5 en kærlighed, som næres af forventningen om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. 6-7 Fra den dag Epafras, vores elskede medarbejder, bragte jer budskabet, og I oplevede Guds nåde, har det båret frugt i jeres liv, ligesom det gør i resten af verden. Epafras er en Kristi tjener og beder trofast for jer. 8 Det er ham, der har fortalt os om jeres kærlighed, som er en frugt af Guds Ånd. 9 Derfor er vi også blevet ved med at bede for jer, lige siden vi først hørte om jer, for vi ønsker, at I må få visdom og åndelig indsigt, så I fuldt ud kan forstå, hvad der er Guds vilje, 10 så I kan leve sådan, at det ærer og glæder Herren. Det gør I ved at udføre alle slags gode gerninger og stadig vokse i jeres forståelse af Gud. 11 Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang og med glæde 12 være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset. 13 Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige. 14 På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri.
Lovprisning af Guds frelsesplan og Guds Søn
15 Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. 16 Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. 17 Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. 18 Han er leder[a] for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. 19 Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, 20 og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.
Hold fast ved troen uden vaklen
21 I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, 22 er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, 23 hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt.
Gennem lidelser til herlighed
24 Jeg har måttet lide meget, fordi jeg har forkyndt budskabet om Kristus for jer ikke-jøder. Men jeg glæder mig midt i det hele. Kristus måtte jo også lide meget, og jeg fortsætter blot, hvor han slap, til gavn for menigheden, som er hans legeme. 25-26 Jeg blev tjener for Guds menighed for at udføre den opgave, som Gud har givet mig med henblik på jer. Jeg er med til at gøre den plan til virkelighed, som har været et mysterium gennem tiderne og ikke blev forstået af de tidligere generationer, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige tjenere. 27 Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. 28 Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med al den visdom, vi har fået fra Gud. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. 29 Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft, som virker mægtigt i mig.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.